Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
239 13. spores Sygdomme hos Korrret? Nust? Brand? Har man paalidelige Erfaringer om Aarfagen hertil? ^ndskjondt dette Kapitel vil komme til at indeholde Gjentagelser af hvad der i de alt udkomne Beskrivelser er meddeelt, tor jeg ei undlade at meddele nogle Bemærkninger om de Sygdomme og tiender, som hjemsøge de af Lanl-luanden dyrkede Planter her t Amtet. Rusten paa NAigen er den almindeligste Sygdom; den synes her i Amtet at indfinde sig ved folgende ydre Aarsager: Havtaagen eller Havgusen. Denne anretter i de toere Aar paa Kysterne mod Havet ofte store Ddelæggelser. Mari seer den efter varme Dage i Juni og Juli Maaned pludselig trække frem fra Nordvest mod Sydost. Den medforer da en eiendommelig brandig Lugt, hvorfor den af Bonden kaldes Jordbrand. Den efterlader sig, som bekjcndt, et klæbrigt, ofte saltagtr'gt Stof paa Straaet, og naar der ei strax efter Taagen ittd- finder sig nogen Vind, som fiuibc bortfore Taageit og aftorre Straaet, da er Rugen meget i Fare, og i enkelte Aar har man da, f. Ex. paa Hofmausgave, længe for Host maattet afhugge en betydelig ^eel af den Rug, som laae i Nærheden af Stranden eller i Lee af Buske. Nugen er paa saadanne Steder saa indsvunden i Kjcrrnen, at ben ikke lonner Udtærffm'ngen, og Straaet skjort og ubrugeligt til Qvoegfoder. Flere ansee denne Virkning af Strandtaagen likg en Forkølelse af Straaet, da Taagen er meget kold og oste indtræffer efter varme Dage, paa den Tid af Karet, da Sæden staaer i sin fulde Saft. Ved denne pludselige Temperaturvexel standser Saften, og Planternes kar springe, safterne overgaae i en Gjæring, som atter frcm- bringer og ernærer den under Navn af Nust berygtede Snylteplante.