Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
13.
spores Sygdomme hos Korrret? Nust? Brand?
Har man paalidelige Erfaringer om Aarfagen hertil?
^ndskjondt dette Kapitel vil komme til at indeholde Gjentagelser
af hvad der i de alt udkomne Beskrivelser er meddeelt, tor jeg ei
undlade at meddele nogle Bemærkninger om de Sygdomme og
tiender, som hjemsøge de af Lanl-luanden dyrkede Planter her t
Amtet.
Rusten paa NAigen er den almindeligste Sygdom; den synes
her i Amtet at indfinde sig ved folgende ydre Aarsager:
Havtaagen eller Havgusen.
Denne anretter i de toere Aar paa Kysterne mod Havet ofte
store Ddelæggelser. Mari seer den efter varme Dage i Juni og Juli
Maaned pludselig trække frem fra Nordvest mod Sydost. Den
medforer da en eiendommelig brandig Lugt, hvorfor den af Bonden
kaldes Jordbrand. Den efterlader sig, som bekjcndt, et klæbrigt, ofte
saltagtr'gt Stof paa Straaet, og naar der ei strax efter Taagen ittd-
finder sig nogen Vind, som fiuibc bortfore Taageit og aftorre Straaet,
da er Rugen meget i Fare, og i enkelte Aar har man da, f. Ex.
paa Hofmausgave, længe for Host maattet afhugge en betydelig
^eel af den Rug, som laae i Nærheden af Stranden eller i Lee
af Buske. Nugen er paa saadanne Steder saa indsvunden i Kjcrrnen,
at ben ikke lonner Udtærffm'ngen, og Straaet skjort og ubrugeligt
til Qvoegfoder.
Flere ansee denne Virkning af Strandtaagen likg en Forkølelse
af Straaet, da Taagen er meget kold og oste indtræffer efter varme
Dage, paa den Tid af Karet, da Sæden staaer i sin fulde Saft.
Ved denne pludselige Temperaturvexel standser Saften, og Planternes
kar springe, safterne overgaae i en Gjæring, som atter frcm-
bringer og ernærer den under Navn af Nust berygtede Snylteplante.