Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 12 Det sees af disse Tabeller, at Forholdet i Decenniet fra 1773 til 1782 var: af 550 Fodseler 28 uægte eller for hver 20 ægte et uægte Barn. I de 10 Aar fra 1832 til 1841 derimod af 806 Fodselec 135 uægte, eller for hver 6 Fodseler 1 uægte. Det ansees desværre blandt Bonden nu kun for en liden Skam, at en Pige har et uægte Barn, og da al Straf herfor er hævet og Byrden nf de uægte Born er let, da de kan henvises til Com- munens Forsørgelse, naac Moderen ei selv kan ernære det, bidrager dette sikkert ogsaa til at denne Last ek aftager. Dog er det at haabe, at den stigende Velstand ogsaa heri vil have god Indflydelse, thi saameget er vist, at uægte Fodseler ek ere saa hyppige i den vel- havende Selveier-Klasse, som i de fattige Indsidder-Familier. Ja! Provst Boesen siger, nt de næsten aldrig i hans Pastorat sinde Sted hos de velhavende Selveier-Familier. Af de anførte Tabeller vil det ligeledes sees, at der i det Hele taget fodes flere Mæild end Qviuder, og at der i de senere Aar forboldsviis doe færre Born, og at Almuen i Almindelighed nu op- naaer en hoiere Alder end forhett. Drikfældighedeit var forhen hyppigere end nu, i det mindste spores denne Lasts Aftagen meget paa Sletten. I denne Egn var man forhen meget hengiven til Dlsviir, og man bryggede det saa- kaldte „Hovedgale Dl" — der beftaaer i stærk maltet Dl, hvortil der sættes varm Gjær, der pidffes med DUet, hvorefter det drikkes endnu medens det er luiiket. — Bonderne meente, at dm Nuus, man fik i dette Dl, var langt varigere end en Brændeviins - Ruus. Oldtidens Skik, at drikke Gravol, sindes endnu hos Bonden, og hvormegerl Pn'is især de gamle Bonder sætte paa Nydelsen af dette Dl, kan skjonnes iblandt andet deraf, at en gammel Bonde paa Sletten fem blev dødssyg i et fremmed Sogn, forlangte __ som sin sidste Billie — at man skulde fore ham tilbage til hans Hjem, for at hans Slægt ek skulde gaae glip af hans Gravol.