Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
13 Bondens Bygninger blive nu bedre og bedre indrettede, og de i den senere Tid opbyggede Bondergaarde, især hos Selveierne, ligne mere Præstegaarde end Bondergaarde, thi ofte træffer man nu Bygninger af fuldkommen Grundmuur, eller Bindingsværk med brændte Steen og malede Stolper. Husets Indretning er nu og særdeles god, og man træffer hos velhavende Bonder, foruden en god Dagligstue, tillige eu almindelig saakaldet „Fremmed-Stue" med Brædegulv — en velmeubleret Storstue og undertiden 1 a 2 Gjcestekammere, med opredte Himmelsenge. Kostbare Kakkelovne, ja selv Comfur-Jndretttinger i Kjokkenet er ei sjelden at sinde. I Stalden hos Selveieren staae, som oftest, et Pac Stads- Kjoreheste, og man sætter megen Priis pan et elegant Kjoretoi. Salig Provst Boesen siger i sin Beskrivelse over Biggerslev og Veflinge Sogne, at Tyveri og andre grove Laster ere ei almindelige. Arbeidsomhed, Vindski'belighed, Goddædighed og Medlidenhed mod Trængende, Tjenstagtighed mod Ventter og Naboer, Hoflighed mod Fremmede, ere her meget almindelige Dyder. Ogsaa findes almindelig megen Agtelse for Religkoilen og flittig Kirkegang — dog er man i sidste Punct nu ei faa ttoiagtig som i gamle Dage. Denne Lovtale kan, i det Hele taget, gjeelde for Odense Amts øvrige Egne. Bondens Sprog i Odense Amt er bredt og ttoget langtrukket, og ei velklingende. Hvad salig Provst Boesen meddeler i sin interes- sante Beskrivelse over ovennævnte Pastorat, gjældec ogsaa for største Delen for det ovrige af Amtet, hvorfor jeg her vil anføre hans om henne Gjenstaild, hvoraf man vil see, at Fyenboen har sin egen Grammatik: „Almuesproget her er ben almindelige Nordfyenske Mundart, dog neppe fa a plat som i den tilgrændseude saakaldte Norre-Slette. imidlertid ombyttes oste her en Vocal med en anden, faa at man 0'9«: Hjarte for Hjerte; molke for malke; Hol (eller Hyl) for Hul o. s. v. Man forandrer og lit Vocaler til Diphtonger, og gioc s. Ex. sikge til seje; Fugl til Foul; Gaard til Gaaur; Væder til Væjer. Meget oste udelades ogsaa Consonanter be.ade i