Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Bondens Bygninger blive nu bedre og bedre indrettede, og
de i den senere Tid opbyggede Bondergaarde, især hos Selveierne,
ligne mere Præstegaarde end Bondergaarde, thi ofte træffer man
nu Bygninger af fuldkommen Grundmuur, eller Bindingsværk med
brændte Steen og malede Stolper. Husets Indretning er nu og
særdeles god, og man træffer hos velhavende Bonder, foruden en
god Dagligstue, tillige eu almindelig saakaldet „Fremmed-Stue"
med Brædegulv — en velmeubleret Storstue og undertiden 1 a 2
Gjcestekammere, med opredte Himmelsenge. Kostbare Kakkelovne,
ja selv Comfur-Jndretttinger i Kjokkenet er ei sjelden at sinde.
I Stalden hos Selveieren staae, som oftest, et Pac Stads-
Kjoreheste, og man sætter megen Priis pan et elegant Kjoretoi.
Salig Provst Boesen siger i sin Beskrivelse over Biggerslev
og Veflinge Sogne, at Tyveri og andre grove Laster ere ei almindelige.
Arbeidsomhed, Vindski'belighed, Goddædighed og Medlidenhed mod
Trængende, Tjenstagtighed mod Ventter og Naboer, Hoflighed mod
Fremmede, ere her meget almindelige Dyder. Ogsaa findes almindelig
megen Agtelse for Religkoilen og flittig Kirkegang — dog er man
i sidste Punct nu ei faa ttoiagtig som i gamle Dage.
Denne Lovtale kan, i det Hele taget, gjeelde for Odense Amts
øvrige Egne.
Bondens Sprog i Odense Amt er bredt og ttoget langtrukket,
og ei velklingende. Hvad salig Provst Boesen meddeler i sin interes-
sante Beskrivelse over ovennævnte Pastorat, gjældec ogsaa for største
Delen for det ovrige af Amtet, hvorfor jeg her vil anføre hans
om henne Gjenstaild, hvoraf man vil see, at Fyenboen har
sin egen Grammatik:
„Almuesproget her er ben almindelige Nordfyenske Mundart,
dog neppe fa a plat som i den tilgrændseude saakaldte Norre-Slette.
imidlertid ombyttes oste her en Vocal med en anden, faa at man
0'9«: Hjarte for Hjerte; molke for malke; Hol (eller Hyl)
for Hul o. s. v. Man forandrer og lit Vocaler til Diphtonger, og
gioc s. Ex. sikge til seje; Fugl til Foul; Gaard til Gaaur;
Væder til Væjer. Meget oste udelades ogsaa Consonanter be.ade i