Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

14 Midten og Enden af Ord f. Ex. Gro for Grod; Ma'en for Maren; (A'es Pe'en for Anders Pedersen). Det blode d i Enden af et Ord vilde Fyenboen ligesaalidet kunne udtale som Tydskerne, saa at Grod her gjerne kunde bruges som et Schiboleth." „Som Fyenboen i Almindelighed, adffiller man og her noke Ksonnene ved at lægge Artiklen i som bestemt eller ubestemt til Maskulinerne, men en til Femininerne. Man siger saaledes i Man eller Mani; i Beier, Veirk; i Kok, Kokki; men og altid en Kone, Konen; en Ko Koen o. s. v." „Man distknguerer og i Almindelighed Kjonnene ved Pronomen han og hun istedetsor den, og siger saaledes oftest, Koen hun drikker; Tyri han stanger; Gaasen hun gaaer. Hvor Ordet er fælleds Kjen, bruger man oftest han: f. Ex. Huni han goier; Fouli han floier; Fiski han svommer (Kniven hun bider)." „Mange Ord faae i daglig Tale en ganske anden Betydning end de efter rigtig Sprogbrug have; saaledes stal naturligt betyde: forunderligt; Gem een: nedladende; artig: forunderlig; en Yngling: en lille Griis (lug det Plattydske). En Bonde i et Nabo-Sogn takkede sin Præst for den smukke Liigtale over hans Son, men undrede sig over nt han vilde kalde ham en Griis; Præsten havde nemlig nogle Gange nævnt ham „Pngling." En liden Ordbog over en Deel Provindsial-Udtryk, som til; deels ere tagne af salig Boesens ofte citerede Beskrivelse og af Hr. Consistorialraad Sekdelins Topographi over Dreslette Sogn, findes i Tillæget til denne Amtsbeskrivelse, Litr. L. Af Sygdomme ere Fnat og venerisk Syge meget sjeldne, og ved mindste Tegn hertil, skyes den Mistænkte, ja angives gjerne strap. Bonden vil endnu ofte nodig bruge den dannede serges Hjælp, men tyer som oftest til Huusmidler, hvoriblandt Aaare- ladning i de fleste Tilfælde anvendes, ligesom Dl med Hyldesirup eller varm Mjod som Svedecuur er meget brugt. De saakaldte kloge Mænd og Koner soges ogsaa meget, og ere ofte heldige i