Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

247 Kiddike, Knop, Agerkaal, Blaaurter, Klinte og Qvækrodder de al- mindeligste; ligesom deri værste af alle Urter, dm saakaldte onde Urt (Chrysanthemum segetum), desværre nu og da træffes i saadan Mængde, at man ei kjender hvad Korn der staaer paa Ageren. Saaledes f. Ex. ved Sonderso By, nogle Steder ved Middelfart o. fl. St.; dog, Ukrudtet horer til de onde Ting, som den flittige Landmand som oftest kan hæve, og vi ville ei trætte Læseren med at opramse og omtale disse Uvenner mere end vi behove. 14. Har man irugou bestemt Negel for den Grad af Modenhed, Sceden bor have, naar den skal hoftes, for at blive bedst Handelsvare? folger i Odense Amt i Almindelighed de samme Regler for Kornets Modenhed, som de, der fra nubre Egne af Landet ere an- førte. Men det er naturligt, at ydre Omstamdigheder ogsaa her node til at gjore Undtagelse fra Regelen, hvad Hosttidm angaaer. „Al langstraaet Sæd", siger Hr. Mackeprarig, „bor hostes, naar de fleste Straae under Axet ere saa tøv ve, at man, ved at snoe dem, ingen Saft kan udtrykke > dog maa det paa ingen Maade blive overmodent, og Kjcernen behøver ei at være haard, naar den kun er fuldvoxen. Sæden falder da miudre af, end naar den over- modnes, og den bliver lysere, blattkere og erholder et smukkere Ud- seende." At Hveden bliver mere glasset, naar den overmodnes, antager man ogsaa i Odense Amt, men ikke alle Hvedearter ere ligemeget udsatte herfor; saaledes var den brune engelske Hvede, som min Fader tidligere indforte i Fyen, sjelden eller aldrig glasset. Rugen, især om det er Provstirug, vogte man sig for at lade staae for længe, - at ei Stormen stal aspidske den.