Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Blandt Kjendetegnene paa Kornets Modenhed bruge flere,
f. Ex. Hr. Pastor Zeuthen i Skamby, at binde endeel Ax tæt
sammen, og at flære dem over; ere de fleste Kjærner da indvendig
hvide og melede, da bor Rugen hostes. Naar Klintekapselen aabner
sig, og naar enkelte Nugkjærner falde af, naar man flaner ind i
Rugageren med Hatten, ansees ogsaa her for Rughostens Herolder.
Om det passer med den øvrige Host, da tages Bygget noget tidlig,
nemlig i den Overgang, naar Axet fra at være rodkynet eller rod-
kjornet (det er, naar Bægerklappene faae rode Striber) gaaer over
til at hage eller bole sig i en Vinkel mod Straaet. De Fleste ere
enige i: at Bygget, tidlig hostet, vel faaer en smukkere Farve, men
taber i Vægt og Meel. Havren er man kun lidet opmærksom paa,
og det tages ei saa nole, om den staaer noget længere eller kortere,
da dette retter sig efter Hostarbeidets Fordeling. Ertertte, forekommer
det mig, lader man ofte blive for modne, og den Maade, at lade
dem ligge uroet paa Skaarene indtil man vil hjemkjore dem, troer
jeg, er skadelig for Straa og Korn. Jeg har forsagt at hoste
Erter paa meklenborgsk Viis, og fandt dette yderst hensigtsmæssigt.
Naar nemlig de fleste Erter ere haacde, hostes de, om der og findes
endeel grønne Smaapletter. Samme Dag eller Dagen efter at de
m hostede, sætter man dem i Stakke paa en Karls Holde, hvilke,
naar de ere sammensunktte nok, paa eengang kunne rækkes paa Vognen
af en Karl. I disse Hobe blive de liggende, og Sol og Viild vil
snart terre dem igjennem. Med ustadigt Veir steder man nu og
ba Hoben om, for at Vinden kan toere den underste Side, og for
at de sammensunkne Hobe kunne rystes iveiret. Fordelen af denne
Methode er, at man langt fra saa let taber mange Erter ved Ind-
hostningen, og Halmen, som beholder alle Bladene, og som ei ud,
toeres af Solen, bliver et langt bedre Foder.
Efter Regnvekr tabes, ved fornævnte Behandling, ,'kke saa-
mange Erter, som naar de ligge udspredte i Skaarene; ligesom at
Paalæsnmgen meget lettes derved, at hver enkelt sammensunken
Hob kan rækkes paa Boguen, uden forst at flides fta hinanden
som ellers er Tilfældet. Jeg troer ogsaa at have bemærket, at dettn-
Methode giver bedre Koge-Etter, mutigen fordi de ei under Tor-