Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
248 Blandt Kjendetegnene paa Kornets Modenhed bruge flere, f. Ex. Hr. Pastor Zeuthen i Skamby, at binde endeel Ax tæt sammen, og at flære dem over; ere de fleste Kjærner da indvendig hvide og melede, da bor Rugen hostes. Naar Klintekapselen aabner sig, og naar enkelte Nugkjærner falde af, naar man flaner ind i Rugageren med Hatten, ansees ogsaa her for Rughostens Herolder. Om det passer med den øvrige Host, da tages Bygget noget tidlig, nemlig i den Overgang, naar Axet fra at være rodkynet eller rod- kjornet (det er, naar Bægerklappene faae rode Striber) gaaer over til at hage eller bole sig i en Vinkel mod Straaet. De Fleste ere enige i: at Bygget, tidlig hostet, vel faaer en smukkere Farve, men taber i Vægt og Meel. Havren er man kun lidet opmærksom paa, og det tages ei saa nole, om den staaer noget længere eller kortere, da dette retter sig efter Hostarbeidets Fordeling. Ertertte, forekommer det mig, lader man ofte blive for modne, og den Maade, at lade dem ligge uroet paa Skaarene indtil man vil hjemkjore dem, troer jeg, er skadelig for Straa og Korn. Jeg har forsagt at hoste Erter paa meklenborgsk Viis, og fandt dette yderst hensigtsmæssigt. Naar nemlig de fleste Erter ere haacde, hostes de, om der og findes endeel grønne Smaapletter. Samme Dag eller Dagen efter at de m hostede, sætter man dem i Stakke paa en Karls Holde, hvilke, naar de ere sammensunktte nok, paa eengang kunne rækkes paa Vognen af en Karl. I disse Hobe blive de liggende, og Sol og Viild vil snart terre dem igjennem. Med ustadigt Veir steder man nu og ba Hoben om, for at Vinden kan toere den underste Side, og for at de sammensunkne Hobe kunne rystes iveiret. Fordelen af denne Methode er, at man langt fra saa let taber mange Erter ved Ind- hostningen, og Halmen, som beholder alle Bladene, og som ei ud, toeres af Solen, bliver et langt bedre Foder. Efter Regnvekr tabes, ved fornævnte Behandling, ,'kke saa- mange Erter, som naar de ligge udspredte i Skaarene; ligesom at Paalæsnmgen meget lettes derved, at hver enkelt sammensunken Hob kan rækkes paa Boguen, uden forst at flides fta hinanden som ellers er Tilfældet. Jeg troer ogsaa at have bemærket, at dettn- Methode giver bedre Koge-Etter, mutigen fordi de ei under Tor-