Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
fra Assens. Denne driver for Dieblkkket Blæsebælgen, Slibemaskinen
og et Pompeværk, som hæver det fornodne Vand fra Odense Aa
op til Støberiet.
Det raae Jern faaes fra Norge, Sverrig og England. Det
norske bliver for haardt ved Omsmeltningen, hvorfor det blandes
især med engelst Jem, som gjor det blodt.
Det vil i Tiden vise sig, hvorvidt dette velgjorende Industri-
anlæg vil kunne bestaae ved Siden af nedsat eller hævet Beskyttelses-
told, og ved Concurrence fra andre Attlæg i Landet.
I 1841 er der anlagt endnu et temmelig betydeligt Jernstøberi
t Odense By. _____________________________________________
Odense har en Klædefabrik, som tilhorer og drives med
Held af Fabriqueur Brandt. Den har hidtil beskæftiget 40 Menuesker
dagligt i 11 Timer. Denne Fabrik ansees for at levere de bedste
indenlaudske Klæder. Der forarbejdes omtrent 9000 Pd. Uld aarlkg.
Denne svinder imidlertid enbuu fra | til | af dens Vægt ved
Fabrikvaffen. Der bruges omtrent 1| Pd. Uld til 1 Alen Klæde,
naar der regnes ester Vægten forend Ulden fabrikvaskes.
Odense Handstemagerarbekde var fordum bekjendt, og for omtrent
50 Aar tilbage beskæftigedes omtrent 300 Mennesker ved dette Haand-
yceck; nu skal der kun beskæftiges 10 a 12 Handffemagersvende og
Drenge i Byen, foruden en Deel Syerffer. Aarsagen hertil er deels,
at Udlandet ei mere modtager Handsker herfra, deels at de Kjob-
moend, som forhen især underskottede.Handskemagerne, iværksatte dette
paa en Maade, der efter Handskemagernes Mening meget bidrog til
denne Industries Tilbagegang.
Garverierne i Odense ere endnu bekjendte for at levere godt
Læder; Garverne klage imidlertid over, at de raae Huder holdes
temmelig dyre, da en Mængde Skomagere i Byen, som selv garve
det Læder de forbruge, drive Prisen op paa de enkelte raae Huder
(hvorvidt denne Klage er grundet kan feg ei bedomme). Folgen
heraf, paastaaec man, er, at Skomagerne stade sig selv ved at frem-