Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

266 fra Assens. Denne driver for Dieblkkket Blæsebælgen, Slibemaskinen og et Pompeværk, som hæver det fornodne Vand fra Odense Aa op til Støberiet. Det raae Jern faaes fra Norge, Sverrig og England. Det norske bliver for haardt ved Omsmeltningen, hvorfor det blandes især med engelst Jem, som gjor det blodt. Det vil i Tiden vise sig, hvorvidt dette velgjorende Industri- anlæg vil kunne bestaae ved Siden af nedsat eller hævet Beskyttelses- told, og ved Concurrence fra andre Attlæg i Landet. I 1841 er der anlagt endnu et temmelig betydeligt Jernstøberi t Odense By. _____________________________________________ Odense har en Klædefabrik, som tilhorer og drives med Held af Fabriqueur Brandt. Den har hidtil beskæftiget 40 Menuesker dagligt i 11 Timer. Denne Fabrik ansees for at levere de bedste indenlaudske Klæder. Der forarbejdes omtrent 9000 Pd. Uld aarlkg. Denne svinder imidlertid enbuu fra | til | af dens Vægt ved Fabrikvaffen. Der bruges omtrent 1| Pd. Uld til 1 Alen Klæde, naar der regnes ester Vægten forend Ulden fabrikvaskes. Odense Handstemagerarbekde var fordum bekjendt, og for omtrent 50 Aar tilbage beskæftigedes omtrent 300 Mennesker ved dette Haand- yceck; nu skal der kun beskæftiges 10 a 12 Handffemagersvende og Drenge i Byen, foruden en Deel Syerffer. Aarsagen hertil er deels, at Udlandet ei mere modtager Handsker herfra, deels at de Kjob- moend, som forhen især underskottede.Handskemagerne, iværksatte dette paa en Maade, der efter Handskemagernes Mening meget bidrog til denne Industries Tilbagegang. Garverierne i Odense ere endnu bekjendte for at levere godt Læder; Garverne klage imidlertid over, at de raae Huder holdes temmelig dyre, da en Mængde Skomagere i Byen, som selv garve det Læder de forbruge, drive Prisen op paa de enkelte raae Huder (hvorvidt denne Klage er grundet kan feg ei bedomme). Folgen heraf, paastaaec man, er, at Skomagerne stade sig selv ved at frem-