Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
283 Ved Hcrrcgaarden Margaard har Eieren fundet en Omdeling af Markerne nødvendig, og forsyner ved denne Leilighed aarligen 5 å 600 Favne nye opferte Jordvolde med Plantning. Alle nye Hegn gives 3 Alens Brede i Bunden foruden Fod og 14 Alens Hside. Hver Favn koster i Alt med Plantning 12 Sk. Hvor vidtløftige Grændser, og hvormegen Bekostning en uregelmæssig Figur af Markerue kan foraarsage, sees ved Margaard, hvor man omtrent har 3 Mile Hegn at holde vedlige. Man vil af det Anførte skjonne, hvormegen Prkis man i Odense Amt f Almindelighed sætter paa gode Hegn og paa Mark- fred. Hidtil har denne ei kunnet være tilveiebragt paa anden Maade end ved Hegn, og disse have været til den største Nytte i Overgangs- Perioden fra den extensive Dyrkningsmaade forettd Udskiftilingen, hvorefter en intensivere Dyrkning fulgte, forbundet med flere Græs- aar efter hittanden. Qvæget, som da ei blev værdkget fortjent Opmærksomhed, kunde her temmelig overlades til sig selv, og kuilde indtil senest paa Efteraaret jages ud om Natten. I de sidste Aar har Rapssædavlen været en stærk Spore til at reife forsvarlige Hegn, hvor disse forud ei fandtes. Tiderne forandrer imidlertid Forholdene, og det er nu et Sporgsmaal, om det Puuct et er temmeligt nær, da Hegnene, især paa de storre Gaarde, vil være til Hinder for en intensivere Drift. Hvor ofte ere Hegueue ikke allerede nu til Hinder for at dyrke Ageren som man vil? hvor ofte ere de ikke til Skade i vaade Sommere, i Særdeleshed de levende Gserder i Skovegnene? hvor ofte nære de desuden ikke Røgternes Dovenskab om Sommeren? og bidrage ril hans mindre Opmærksomhed for hver enkelt Ko; thi saaloenge der er godt Hegn, troe de Fleste at en notere Bevogtning tt unodvendig, og den fortrinlige Maade, at vogte Qvæg med Hunde, faaer ei heller Indpas, saalænge man stoler paa Hegnene. Hvormange tusinde Dages Arbeide koster ikke Hegnenes Vedligeholdelse om Foraaret, der om Efteraaret sindes »edrevne af flet rogtet Qvæg. Man forestille sig f. Ex. Hegnene ved Margaard af 3 Miles Længde, Feden 3 Alen bred foruden ligesaameget til Grofter, hvorefter dette Hegn optager 11 Tdr. Laud, foruden dcn Skade det tilfoiec ved at