Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
opholde Sneen om Vinteren, og ved at hindre Kornets Torring i
vand Host. Dette Areal kunde vmdes tilligemed Udgifterne ved
Vedligeholdelsen, Alt ved at holde en flink Rogter og et par gode
Hunde. Hegnene give vel, især paa ode Egne, et nyttigt Læ for
Kreaturerne, eg bidrage til en god Græsvcext; dog dette har nn
mindre at betyde, da man mere og mere holder det for rigtigt, at
sætte Qvæget paa Stald i de vaade kolde Efteraarsuætter, og Hegnenes
Nytte for Græsgangene har ogsaa mindre at betyde, hvor man ei
har 4 a 5 Grcrsaar efter hinanden, en Frugtfolge, der doa sikkert
cm faa Aar ei hyppigt vil findes; og selv om man har 3 Aars
Græs efter hinanden, kan denne blive god, om endog Markerne ere
uden Hegn, hvilket jeg ofte har sect ved Hofmansgave paa uind-
begnede Marker, som ligge umiddelbart til Stranden.' Disse bære
ei mindre godt Kom og Græs end de tilgrændsende iirdhegnede
Marker.
Naar Hegnene faldt bort, da vilde vel ogsaa den Mængde
Træ gaae tabt, som levende Plantning paa samme nu afgiver, men,
mon der ei med storre Fordeel kunde anlægges paa et samlet Areal
ved hver Eiendom en Plantning, der kunde give det samme Træ
eg det paa et mindre Areal end Hegnene optage? desuden vilde
man jo spare den Mængde Gjerdsel, som nu aarligen bortodles til
CSjerb«. Mon f. Ex. »id Margaard en flutter Plantning
"f 11 Tdr. k-md med Gierdselffov ikke «ild- givi -t langt betcMigm
avnntum Tr-r, imob hvad Dette Anal nu bringer, fortwlt m
Hegnslinie af 36,000 ?klen.
3* vil ikke nægte, at det maaffee i de fleste Tilfælde er godt
at have Hegn om Grændsen af Ekendommen, men de utallige
Mellemhegu burde sikkert falde bort, da herved enhver kyndig Land-
mand med mere Lethed kuude inddele sine Jorder til en for Tiden
passende planmæssig Drift. Hvor man paa flade heitliggende Egne
ei har Væ mob de skadelige Vestenvinde, der gjor man hos os sikkert
bedst i, at conservere dette, og at skaffe det tilveie, hvor det ex
findes, men netop paa saadanne Steder finder man i Fyen, at
Plantning og Hegn mangle, f. Ex. paa Noere-Sletten, oa'ved
Middelfart.