Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

285 Hos Bonderne ville mulkgen Hegnenes Afskaffelse ei endnu være tklraadelkg, da det vilde være vanskeligt at vogte Qvæget efter Host. Dog skulde man troe, at ligesom hver enkelt Bonde nu om Efter- aaret maa vogte eget Qvæg, for ei at gjore Skade paa hans Binter- sæd, ligesaa godt kunde han vogte dette, naar Hegnene kom bort, da Bonden om Sommeren toirer alt sit O.væg. Bondens smaa Faareflokke ere en stor Hinder for Marksreds Overholdelse om Efteraaret, thi, der ere faa Hegn, der kunne holde dem fra Vintersæden, der om Efteraaret er disse uvane Dyrs bedste Fode. Disse mitte Yttringer om Hegns Unodvendighed i et intensivere Agerbrug blandt oplyste og dannede Landmænd vil maaskee stsde mange Læsere, men jeg har ei kuilnet tilbageholde denne min Over- bevnsning*). •) Som bekjendt træffer man i Meklenborg og i andre Lande i Tydsk- land, selv langs Søkystcn, ei et eneste Hegn, og de største Godsers Grændser ere betegnede ved en Plovfure, et Par store Grændsestcnc eller hoist ved en Brakgrøft. Qvæget, som om Natten drives i en Art flyttelig Fold, finder man i Almindelighed bedre næret, end det er Tilfældet i Fyen. Ieg troer saaledcs, at Græsgangen i Meklenborg i Almindelighed er fyndigere end hos os, da den ligger frit for Vinden, og bliver derfor as en fastere Statur, end hvor Græsset i Læ skyder stærkere og yppigere frem. Jeg troer mig overbeviist om, at man der bruger et mindre Areal af Kløvergræsning pr. Ko, end hos os. Jmellem 6 a 7 Skpr. Land er det almindelige. Røgterne sorstaae i hine Egne deres Kald saa godt, ar de ved deres Hundes Hjælp kunne benytte Græsgangen til faa Fods Afstand fra det tilgrændsende Korn, og da Koerne tillige holdes i en vis Orden, saaledes at de først afgræsse en Deel af Marken, førend de komme videre, bidrager dette til, at Græsset ei nedtrædes saameget, som naar Qvæget hos os løber omkring i hele Marken paa een Gang. -rcg har seet en Meklenborgcr Landmand rydde de herligste levende Hegn, og j<xt>ne de godt vcdligeholdte Grøfter paa et stort Gods (Hohenlulkou ved Kröplin), hvor den forrige Eier, en Holstener, havde plantet og opelffet disse ester sit Lands Skik.