Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
Hefteavlen og dennes Forædling*), men ligesom nu disse f. Ex. paa
Island og Sjælland, ved en mindre omhyggelig Pleie, bleve haard-
fore og smaa, saaledes blev den fyenske og især den jydske Hest ved
bedre Regt og Pleie noget mere udviklet, storre af Lemmer og
ziirligere af Bygning, men tillige mindre haardsor, hvilke Egenskaber
man synes at kunne spore indtil den nuværende Tid.
Munkeile vedligeholdt Omsorg for Hesteracen indtil efter Re-
formationen og Klostrenes Salg; da blev Forbedringeu af Landets
Hesterace overtaget af Regjeringen, og Frederik den 2den samt
Christian deu 3dke vare de forste, der anlagde Stutterier, for ved
disse at virke til Landracens Opkomst, i hvilket Diemed der ind-
fortes Hingster fra alle Lande, hvis Hesteracec vare navnkundige,
saasom fra Neapel, Spanien, England, Polen, Mgypten, Tyrkiet
o. fl. Steder; med disse indførte Heste dannedes med danske Hopper
tildeels constants Racer paa de forskjellige Kongelige Stutterier, dog
undlod man ei Krydsning i forskjellig Retning under de folgende
Konger.
Stutterierne vare næsten alle paa Sjælland, og Viborg nævner
kun et Kongeligt Stutteri i Nyborg paa Fyen.
Hvorvidt nu denne Krydsning har havt nogen indgribende
Virkning for Landets Hesterace er ei let at bedømme. Det synes
imidlertid ei at kunne have virket meget paa Bonderhestene i Fyen,
der dog udgjoc Størstedelen af Provindsens Race; thi det synes, som
om de ffeste af de i Stutterierne fremkomne smukke Heste for Storste-
delen gik til Udlandet, hvor de havde et stort Rettnomee.
Om der endogsaa paa Herregaardene havdes gode Heste, er
det ei rimeligt, at der vickedcs Stort til Forbedring af Vonderheste;
thi saalænge Bønderne i Livegenskabets ulykkelige Tid selv kun be-
handledes lidet bedre end Dyr, har man sikkert ei havt megen Interesse
for deres Hestes Forbedring.
Den gamle Hestestamme vegeterede derfor kun kummerligt i en
meget forkryblet Skikkelse indtil Trældommens Aag blev hævet og
svandt for Frihed og Oplysning.
*) See E. Biborgs Afhandling om de danffe Stutterier, som Bidrag
til Hesteavlcns Historie i Danmark, indført i Rafns Bibliothek for
Physik, Medicin og Oekonomi, 17de Bind, 1800.