Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
317 Hefteavlen og dennes Forædling*), men ligesom nu disse f. Ex. paa Island og Sjælland, ved en mindre omhyggelig Pleie, bleve haard- fore og smaa, saaledes blev den fyenske og især den jydske Hest ved bedre Regt og Pleie noget mere udviklet, storre af Lemmer og ziirligere af Bygning, men tillige mindre haardsor, hvilke Egenskaber man synes at kunne spore indtil den nuværende Tid. Munkeile vedligeholdt Omsorg for Hesteracen indtil efter Re- formationen og Klostrenes Salg; da blev Forbedringeu af Landets Hesterace overtaget af Regjeringen, og Frederik den 2den samt Christian deu 3dke vare de forste, der anlagde Stutterier, for ved disse at virke til Landracens Opkomst, i hvilket Diemed der ind- fortes Hingster fra alle Lande, hvis Hesteracec vare navnkundige, saasom fra Neapel, Spanien, England, Polen, Mgypten, Tyrkiet o. fl. Steder; med disse indførte Heste dannedes med danske Hopper tildeels constants Racer paa de forskjellige Kongelige Stutterier, dog undlod man ei Krydsning i forskjellig Retning under de folgende Konger. Stutterierne vare næsten alle paa Sjælland, og Viborg nævner kun et Kongeligt Stutteri i Nyborg paa Fyen. Hvorvidt nu denne Krydsning har havt nogen indgribende Virkning for Landets Hesterace er ei let at bedømme. Det synes imidlertid ei at kunne have virket meget paa Bonderhestene i Fyen, der dog udgjoc Størstedelen af Provindsens Race; thi det synes, som om de ffeste af de i Stutterierne fremkomne smukke Heste for Storste- delen gik til Udlandet, hvor de havde et stort Rettnomee. Om der endogsaa paa Herregaardene havdes gode Heste, er det ei rimeligt, at der vickedcs Stort til Forbedring af Vonderheste; thi saalænge Bønderne i Livegenskabets ulykkelige Tid selv kun be- handledes lidet bedre end Dyr, har man sikkert ei havt megen Interesse for deres Hestes Forbedring. Den gamle Hestestamme vegeterede derfor kun kummerligt i en meget forkryblet Skikkelse indtil Trældommens Aag blev hævet og svandt for Frihed og Oplysning. *) See E. Biborgs Afhandling om de danffe Stutterier, som Bidrag til Hesteavlcns Historie i Danmark, indført i Rafns Bibliothek for Physik, Medicin og Oekonomi, 17de Bind, 1800.