Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

326 tidens Agerdyrkningsmaade. Men ere Arbejdskrafterne tiltagne paa Herregaardene, da ere disse — om man tager Hensyn til Heftenes Antal — meget aftagne hos Bonderne, trods den stærkere og bedre Beacbeidning af deres Jorder. Dette er foraarsaget deels ved Hove- riets Ophævelse, deels ved den omhyggeligere Pleie og bedre Fodring af Heste, fornemmeligen ved Indførselen af den lille Svingplov. I Livegenstabets Tid var det ei ualmindeligt, at en Bonde havde een Hest paa hver 5 Tdr. Land. Man sammenligne f. Ex. Agenes Byes Hestehold 1781, der da belob sig til 144, hvorimod det i 1838 kun var 62 Stkr. For 16 å 20 Aar side«, da det endnu ei var sjeldent at see 4 ä 6 Heste for en Plov, holdtes omtrent 1 Hest paa hver 8 Tdr. Land; men dette Antal tog af, da man begyndte at ploie med 3 bedre fodrede Heste for eit dansk Plov, og nu da Svingploven er almindelig, der trækkes af 2 Heste ligesaa let, som en dansk Plov for af 3, kan man antage, ar Bonden har sparet en Hest af hver 5 eller 4, som for holdtes, og mange Bonder have nu kuir 1 Hest paa hver 12 Tdr. Land. Dette er især Tilfældet i Bierge og Aasum Herreder. samme Forhold, som Gaardeueö Størrelse tager til, behoves forholdsviis en mindre Hestekeaft. Saaledes have Gaarde paa 90 til 100 Tdr. Land, f. Ex. Talleruplund, Hedevkgslund, o. fl., 1 Hest paa hver 15 å 1G Tdr. Land. Billeshauge og Lindved, med mellem 2 og 300 Tdr. Agerland, 1 Hest paa hver 16 a 19 Tender. Oregaard med lette Jorder (280 Tdr. Land), 1 Hest paa hver 23 Tdr. Land. Hollufgaard, Schousbo, Jastrup, med over 300 Tdr. Agerland, omtrent 1 Hest paa 18 å 20 Tdr. Land *). ') S Meklenborg regnes ved en Gaard paa 4 ä 600 Tdr. Land 1 Hest poa 25 Tdr. Land, og ved Magdcborg paa hver 33 Tdr. Land, ffjondt man paa sidste Sted næsten driver al Jorden uden Hvile. Aarsagen til denne store Forskjel er tildeels den bedre Fordeling af Arbeidet, hvorved der om Vinteren kan udrettes meget; desuden er Ageren ved den stadige Bearbeidning saa los, som en Haugcjord. Den daglige Arbeidstid er længere end hos os, og om Vaaren, ligesom for