Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

327 Den fyenske Bonde lader sine Heste staae hele Vinteren uden at arbeide, men sparer da Havren, og hvis Brakarbeidet ei er ind- fort, er der atter om Sommeren en Tid, da Hestekræften ei fuld- f om ment benyttes. Af disse Aarsager maa Bonden nu holde mange Hefte, da Arbejdet falder meget sammen paa een Tid, og da Jorden tillige ei er i stærk Cultur, er Kraftanstrengelsen i den korte Arbeidsperiode desto storre. Bøndernes Hestestalde, der forhen vel vare saa usle, som man kan tænke sig, ere nu meget forbedrede, og ved alle nybyggede Gaarde indrettes disse hoiere og lysere, end forhen, ligesom de ere meget beqvemme til Fodringen, da man i Almindelighed har en Skærelo imellem 2de Rader af Heste, der ved de aabne Krybber vende Hovederne ind til Rummet, hvor Hakkelsen flæres og Foderet til- deles. Jeg traf især i Skovegnene udmærket smukke, vel indrettede Stalde paa de store Bondergaarde, hvis Eiere sætte en A§re heri. De fleste Bonder holde nu et Par Heste eller flere paa Stald det meste af Sommeren, og fodre dem med Gront; dog paa mange Steder maae de noies med smal Græsning i Toir, og drives, indtil seent paa Efteraaret, ud i Slud og ondt Veic, selv om Natten. Mange Bonder sætte stor Priis paa fede Heste, og de troe, at meget Kjod er ligesaa gavnligt for Arbeidshesten, som for Fede- qvæget, forvexlende den extensivere Ernæring med den intensivere Udvikling af Senekraft og Muskler. Det bemærkes, at den svenske Bonde ei er betaget af den Lyst til at jage omkap med sine Heste, som Sjællænderrie; eiheller er han i den Grad skaansom over Træk- dyrene, som Inden, der uttdertiden overdriver Omsorgen for Hesten, og glemmer, hvortil den holdes. Winter, kan der ofte pløies 2 ä 3 Uger længere end hos os. Den kraftigere Fodring af Hesten tillader desuden en stærkere Anstrengelse af dens Kræfter.