Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
331
tffe nægtes, at de i forste Led afgive et stort Qvantum Uld, der
imidlertid er Jtu'D, og kan kun bruges til Bondens grovere Toier;
dog efter flere Generationer vil man sikkert faae en Stamme, der
ei vil give stort mere Uld, end den danske; men deime vil da være
af en langt flettere og usikkcere Characteer, der vil gjore det vattske-
l-'gt, at faae den afsat, hvorpaa jeg alt har truffet Exempler i Odense
?unt, f. Ex. paa Erholm, hvor man klager over, at Ulden af de
med engelske Racer blandede Faar betales med meget lave Priser,
da den hverken er skikket for Huusfliden eller for Fabrikkerne.
Paa Schelenborg holdes 6 å 700 Faar, ligeledes af blandet
Race, tildeels krydset med Southdown.
Man vil af een engelsk Vædder have klippet indtil 12 Pd.
Uld; dog troer jeg denne var af Dishley-Racen.
Det er ioinefaldende, at Bøndernes Faar paa Hindsholm, ved
bette Blandingssystem paa Hovedgaarden, ligeledes ere blevne for-
ædlede, eller om man vil, forringede.
I Lumby Sogn ere Faarene krydsede baade med engelsk og
spanff Blod, men i en tidligere Periode.
Hr. Amtsprovst Lütken mener, at Ulden har vundet t Fiknhed
og Blødhed, og skal derfor være sogt; hos Hr. Amtsprovsten bærer
baade Faar og Lam i Gieunemsuit omtrent 4 Pd. Uld hver i 2
Klipninger. Han mener, at Fyens Bonder-Faar tildeels ere blevne
forbedrede ved de gode Faar, som flere Præster og andre Landmænd
have bragt til Landet; saaledes stal der i gamle Dage have været en
fortrinlig Stamme paa Uggerslevgaard. I Egnen af Lavindsgaard
fandt jeg flere smukke Faar, som skulle hidrore fra en god Faare-
ftamme, indfort af sal. Major Heide.
. Ved Schougaardc i Baag Herred har Hr. Iustktsraad Brasch
tidligere forædlet Faareue ved frisiske. Disse ffulle fordre bedre
Ple-e end de danske, men give megen Uld: et 6 å 7 Maaneder
gammelt Lam indtil 3 a 4 Pd.
HIndSgovl h°Id«s 1G0 d-nff- gMr, fom man f»å,r ot
°7 b' 9i"e Et--"- 3 Pd. Uld aarlkg, fom ,r m-g-l
f 9 ‘ “ 3 Mk. 8 et. pr. Pd. D- f»d,«s meget god-
ælnt“,n "'d H° og »ortcfler, mm er- ri trivelige.