Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
331 tffe nægtes, at de i forste Led afgive et stort Qvantum Uld, der imidlertid er Jtu'D, og kan kun bruges til Bondens grovere Toier; dog efter flere Generationer vil man sikkert faae en Stamme, der ei vil give stort mere Uld, end den danske; men deime vil da være af en langt flettere og usikkcere Characteer, der vil gjore det vattske- l-'gt, at faae den afsat, hvorpaa jeg alt har truffet Exempler i Odense ?unt, f. Ex. paa Erholm, hvor man klager over, at Ulden af de med engelske Racer blandede Faar betales med meget lave Priser, da den hverken er skikket for Huusfliden eller for Fabrikkerne. Paa Schelenborg holdes 6 å 700 Faar, ligeledes af blandet Race, tildeels krydset med Southdown. Man vil af een engelsk Vædder have klippet indtil 12 Pd. Uld; dog troer jeg denne var af Dishley-Racen. Det er ioinefaldende, at Bøndernes Faar paa Hindsholm, ved bette Blandingssystem paa Hovedgaarden, ligeledes ere blevne for- ædlede, eller om man vil, forringede. I Lumby Sogn ere Faarene krydsede baade med engelsk og spanff Blod, men i en tidligere Periode. Hr. Amtsprovst Lütken mener, at Ulden har vundet t Fiknhed og Blødhed, og skal derfor være sogt; hos Hr. Amtsprovsten bærer baade Faar og Lam i Gieunemsuit omtrent 4 Pd. Uld hver i 2 Klipninger. Han mener, at Fyens Bonder-Faar tildeels ere blevne forbedrede ved de gode Faar, som flere Præster og andre Landmænd have bragt til Landet; saaledes stal der i gamle Dage have været en fortrinlig Stamme paa Uggerslevgaard. I Egnen af Lavindsgaard fandt jeg flere smukke Faar, som skulle hidrore fra en god Faare- ftamme, indfort af sal. Major Heide. . Ved Schougaardc i Baag Herred har Hr. Iustktsraad Brasch tidligere forædlet Faareue ved frisiske. Disse ffulle fordre bedre Ple-e end de danske, men give megen Uld: et 6 å 7 Maaneder gammelt Lam indtil 3 a 4 Pd. HIndSgovl h°Id«s 1G0 d-nff- gMr, fom man f»å,r ot °7 b' 9i"e Et--"- 3 Pd. Uld aarlkg, fom ,r m-g-l f 9 ‘ “ 3 Mk. 8 et. pr. Pd. D- f»d,«s meget god- ælnt“,n "'d H° og »ortcfler, mm er- ri trivelige.