Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

383 Anvendte man mere Flid paa Materialets Forarbeidning til større Fiinhed, da vilde der kunne udbringes omtrent det dobbelte Qvantum af Toi. Paa Hindsholm er Huusfliden betydelig, og synes det mig, at de hjemmegjorte Toier her ere smukkere og bedre, end de fleste andre Steder i Amtet. I Viby Sogn sindes alene over 50 Væverstole. I Egnen af Middelfart og i Odense Herred troec jeg er Huus- fliden længst tilbage. Fremfor alle Egne i Fyen udmærker sig Sletten ved den store Mængde af Lærreder, Vadmel, Dynevaar, Hvergarn, o. s. v., som her i hvert Huus og hver Gaard produceres, hvoraf en stor Deel, som bekjendt, afsættes paa Markederne i Odense, hvor de kjobes af Prangere og Kjobmænd fra Kjobenhavn, Lolland og Jylland. Be- boerne af Lunde, Scham og tildeels Schouby Herreder, er det, der benytte denne Industri som en Indtægtskilde. Einsidelsborg, Gyldensteen, Hofmansgave, Nislefgaard, Dstrupgaard, Dallund, og Margaard Godsers Bonder kunne især regnes herhen. De skaffe ved deres Huusflid ofte deres Skatter tilveie, og de anser oste Væven for en Nødvendighed for at bestaae. Den for Sletten særegne Huusflid har bcstaaet i en lang Række af Aar, og allerede 1750 nævnes i Agences eil stærk Huus- flid ; og fra 1781 til 1790 befandtes paa Emsidelsborg Gods (hvortil Korup Gods dengang ei horte) fra 170 til ISO Væver- stole, og 1782 uddeelte Grev Moltke til dette Godses Bonder gratis 10 Touder Horfro og 50 Nbd. i Præmie for Forarbeiduing af uldne og linnede Toier. Fruentimmeme paa Sletten væve saa at sige hele Sommeren til Markedet, ligesom især Huusmcendene ved Markedstid hjælpe deres Koner hermed. Henimod Markedstiden er Væven i Gang tidligt og sildigt, for at faae Toi færdigt, og det er ei sjeldent, at en Huusmand bringer fra 100 til 200 Alen Toi til Marked. Sal. Provst Boesen anfører saaledes, at dec i hails Pastorat solgtes aarligt sikkert hen- imod 8000 Alen Toi, som indbragte en Sum af omtrettt 2000 Rbd. aarligt.