Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

384 tyaa Grevffabet Roepstorff forfcerdkges især en stor Mænade Dynevaar. Hr. Provst Knudsen siger om Beboerne i hans Sogn, at: „I ethvert Huus forarbeides uldne og linnede Toier, saavel til egen Brug, som til Salg; Agenæs og Torreso Byer sælge især uldne Dynevaar, hvortil for endeel bruges Kalkuld, o: Uld, som for fn ringe Priis kjobes hos Garverne, der aftage den af de kjobte Skind. Fra 10 til 20 Dyner er det almindelige Antal en Kone sælger til et Marked. Sognet har over 120 Bæve. De uldne Varer ere ofte af en meget ringe Bonitet, og blive ikke bedre, saa længe der et er storre Forskjel paa Prisen for gode og flette Varer." Ved Dynevaarene tages Trænnegarnet af det simpleste Blaar- garn. Jfletten er af Kalkuld, med Undtagelse af Toiets Kanter og de farvede Striber. De væves saa lost, at de knap kunne holde Fiædrene. SBaant til -n ®pne kan ofte gjmes færbigt paa nn D«q. Man bruger kun 9 å 10 Al-n til et s-adan-, °g d- -r° terfor meget smaa og smalle. Saadanne Dynevaar betales med 18, 19 ä 20 Mk. Kalk- ulden, som anvendes, skrabes sammen fra alle Købstæder i ?tmtet og betales med 14 å 16 Sk. pr. Pd. Materialet til en saadan Dyn- kan ei regne« -nd til 21 Pd. Uld -g 2} Pd. Staat å 1 Mk. pr. Pd, tU„ i(lU 2 Materialet ... 5 Mk. Arbeidslonnen . 2 — Der haves saaledes en Gevinst af 2 Rbd. å 14 Mk. pr. Dyne. ~et er fun Sk^e, at disse flette Varer betales saa godt, da det opmuntrer til at gjoee dem saa flette, som muligt, naar de blot see nogenledes godt ud. Pag denne Maade drevet, virker Huus- fliden sikkert ikke synderligt til Moralitetens Fremme, i det mindste ,kke saa meget som der, hvor man sætter 2Gre t, at tilvirke gode og smukke Toier til eget Forbrug. Forarbeidningen af Kalkuld finder imidlertid focnemmeligen kun Sted paa Grevskabet Einsidelsborg. Derimod væves i Nabosognene meget gode Dyner, som betales med 5 a 6 Rbd., men disse ffulle ikke indbringe saa meget som de slette Dyner.