Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

385 Huusfliden paa Sletten har sikkert mange gode Sioer, t-a ve« paa en nyttig Maade afgiver Beskæftigelse om Vinteraftener, og giver, især i flette Kornaac, en god Biindtægt til Hjælp til Skat- ternes Betalittg; og Provst Knudsen i Agences siger: „at Erfanilg viser, at Huusmcend, som holde et Par Dottre hjemme, endogsaa i de senere dyre Aar oplægge ei Ubetydeligt alene ved deres Huus- flid, hvorimod selv dygtige Gaardmæud, dec ere komne hextil fra andre Egne, og hvis Koner ei have været vante til saadan Huus- flib, Aar for Aar gaae tilbage." Efter ntin Overbeviisning har Huusfliden paa Sletten ofte ei været til den Nytte, som man i Almindelighed tillægger deu; thi 1) Den afholder ofte Qvindekionnet fra at passe sine Born og sit Huus saa omhyggeligt, som det var at en ffe, og det er vist, at Reeulighed og Orden i Bandernes Boliger staaec til- bage paa Sletten imod andre Egne af Fyen. 2) Fruentimmerne blive tillige forvæilnede ved at sidde ved Væven, der er et mageligt Arbeide, og ved hvilket de efter en Huus- mands Udtryk kunne tage dem en liden Blund. Det er af denne Grund hoist vanskeligt paa Sletten at faae Fruen- timmerhcender til Markarbeide, da de hellere sidde ved Væven, end de gaae paa deres egen Lod for f. Ex. at luge Horren. 3) Det forekommer mig ogsaa, at der, hvor Gaardmandert og Huus- manden selv sætte sig til Væven, forlader han ofte sin Jord, stolende paa den Indtægt, Huusfliden skulde give. Disse Omstændigheder i Forbindelse med det paa Sletten al- mittdelige Hoveri er sikkert Aarsag i, at de herlige Zorder, som her sindes, ofte blive saa flet behandlede, og at Velstanden endnu er bleven noget tilbage. Havde Huusfliden pickeligen været saa gavnlig, hvorfor ere Slettens Beboere da ei langt forud i Velstand for Fyens ovrige Bonder, hvor disse leve i samme Forhold, da dog Huus- flideu er dreven i saa mange Aar, som man mener, til Fordeel for Egnen? Ere Slettens Beboere komne sig i de senere Aaringer, da er dette sandsynligen ikke Huusflidens, men den bedre Agerdyrknings Skyld. Man mener i Almindelighed, at det er det samme om en god Dagleie vindes ved Væven eller ved Markarbeide; dette er sik- 25