Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
415
Äjorfcl paa Huusmændenes Lodder, beeid som Leie eilet Landgilde af
bortfæstede eller bortleiede Stuer og Huse med Have eller Jord.
Paa Sletten er Arbeidet som oftest tillige Betaling for Hor-
fro, som HuuSmændene faae saaet hos Gaardmændene. For hver
Ckjeppe Lands Plotning arbeides en Dag, dog maae Huusmændene
i Grunden arbeide saa mange Dage for Ploining, som Gaard-
mændene behove. For Horfro arbeides almindelig 8 Dage for hver
Skjeppes Udsæd, naar Huusmanden faaer dette saaet paa Gaard-
mnnbenö Lod. Dagene ere ei bestemte til nogen fast Tid, men af-
fordres vilkaarligen i den travleste Tid, hvorved Huusmændene
hindres fra at tage fast Arbeide, da de ganske ere afhængige as
Gaardmændene. Huusmemdsloddens Ploining maa desuden som
oftest blive tilsidst, og ofte behandles den med Ligegyldighed og
Unøjagtighed. Huusmændene ere saaledes paa en meget fladelig
Maade bundne ved en Art vklkaarligt Hoveri, der sikkert er langt
mere trykkende, end det Gaardmændene nu forrette ved Hovedgaardeile
ester deres faste Hoveriforemnger. At denne Indretning er til stor
Skade for de mindre Lodders bedre Dyrkning, og til Hinder for
Huusmandsklassens Udvikling, er let at indsee, men sikkert meget
vanskeligt at forandre, med mindre Ploining med Koer kunde blive
almindeligt hos Huusmændene.
Folkesøn og Dagleie.
können er i Odense Amt den samme, som af Dalgas er an-
givet i Svendborg Amt. Paa Herregaardene faaer en Ladefoged
eller Avlskarl gjerne fra 50 til 60 Nbd.; Avlskarlen hos Præsten
fra 40 til 50 Rbd. om Aaret. Andre Karle fra 32 til 40 Nbd.,
øfi undertiden noget Horfro saaet. Pigerne paa Herregaardene faae
fra 20 til 30 Rbd. og 1 Pd. Horfro saaet, samt undertider: et
Faar giæ^ct og vinterfodt. Nogle betale hoiere Lon om Sommeren,
end om Vinteren; saaledes faae paa Nislefgaard Malkepigerne 10
Dvbb. om Vinteren, men 14 Rbd. om Sommeren, hvilket synes
hensigtsmæssigt, da Arbeidet paa den Tid er langt strengere, af
hvilken Aarsag det undertiden ellers vilde være vattskeligt at beholde
dygtige Piger om Sommeren. Hos Bønderne faaer Tjenestetyendet