Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
415 Äjorfcl paa Huusmændenes Lodder, beeid som Leie eilet Landgilde af bortfæstede eller bortleiede Stuer og Huse med Have eller Jord. Paa Sletten er Arbeidet som oftest tillige Betaling for Hor- fro, som HuuSmændene faae saaet hos Gaardmændene. For hver Ckjeppe Lands Plotning arbeides en Dag, dog maae Huusmændene i Grunden arbeide saa mange Dage for Ploining, som Gaard- mændene behove. For Horfro arbeides almindelig 8 Dage for hver Skjeppes Udsæd, naar Huusmanden faaer dette saaet paa Gaard- mnnbenö Lod. Dagene ere ei bestemte til nogen fast Tid, men af- fordres vilkaarligen i den travleste Tid, hvorved Huusmændene hindres fra at tage fast Arbeide, da de ganske ere afhængige as Gaardmændene. Huusmemdsloddens Ploining maa desuden som oftest blive tilsidst, og ofte behandles den med Ligegyldighed og Unøjagtighed. Huusmændene ere saaledes paa en meget fladelig Maade bundne ved en Art vklkaarligt Hoveri, der sikkert er langt mere trykkende, end det Gaardmændene nu forrette ved Hovedgaardeile ester deres faste Hoveriforemnger. At denne Indretning er til stor Skade for de mindre Lodders bedre Dyrkning, og til Hinder for Huusmandsklassens Udvikling, er let at indsee, men sikkert meget vanskeligt at forandre, med mindre Ploining med Koer kunde blive almindeligt hos Huusmændene. Folkesøn og Dagleie. können er i Odense Amt den samme, som af Dalgas er an- givet i Svendborg Amt. Paa Herregaardene faaer en Ladefoged eller Avlskarl gjerne fra 50 til 60 Nbd.; Avlskarlen hos Præsten fra 40 til 50 Rbd. om Aaret. Andre Karle fra 32 til 40 Nbd., øfi undertiden noget Horfro saaet. Pigerne paa Herregaardene faae fra 20 til 30 Rbd. og 1 Pd. Horfro saaet, samt undertider: et Faar giæ^ct og vinterfodt. Nogle betale hoiere Lon om Sommeren, end om Vinteren; saaledes faae paa Nislefgaard Malkepigerne 10 Dvbb. om Vinteren, men 14 Rbd. om Sommeren, hvilket synes hensigtsmæssigt, da Arbeidet paa den Tid er langt strengere, af hvilken Aarsag det undertiden ellers vilde være vattskeligt at beholde dygtige Piger om Sommeren. Hos Bønderne faaer Tjenestetyendet