Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

416 ogsaa i Almindelighed et Faar fodt, eller nogle Pd. Uld, samt Hor saaet og noget Lærred, desuden faaer en Karl hos Bonden fra 24 til 40 Rbd. om ?karet, og en Pige 14 å 20 Rbd. holsteenske Mekersker paa Herregaardene faae temmelig hoi Lon, f. Ex. paa Hofmansgave 56 Rbd., foruden et \ Lpd. Hor, et Faar fodt og | Skp. Horfro saaet. Den sachsiske Schæfer paa samme Guard faaer 65 Rbd., foruden sin Reise frem og tilbage godtgjort. I Tydflland anerksender man, at Faare- og Kohyrden ere de vigtigste Personer af Tjenestetyendet, hvorfor disse Poster betales saa hmt, og som oftest ere de besatte med dygtige, danrlede Mennesker, der ved deres omhyggelige Behandling af Dyrene rigelig betale den forholdsviis hoie Lon. ^er er vift faa Lande, hvor Tjenestefolkene behandles og fodes bedre, end i Danmark i det Hele og i Fyen i Særdeleshed. 3 Gange varm Mad om Dagen, foruden den saakaldte Mellemmad om For- middag og Eftermiddag, og Brod og Dl saameget Enhver lyster, er, som bekjendt, Fyenboens Rettighed, og den Mad, der gives, er kraftigere og bedre, end i de Egne, jeg hidtil har havt Leilighed til nt lære at kjende. Brændcviin gives om Sommeren ofte i å 2 Gange daglig, dog er dette langt fra saa hyppigt, som nogle Steder i Sjæl- land'). Arbeidstiden er som oftest om Sommeren fra Kl. 6 om -) Naar man sammenligner Kostens Beskaffenhed med hvad de preussiffe Tienestefolk maae no.es med, da er der en stor Forskjel til det Bedre \ ,CnC Magdeborg f. Ex. modtager hver ar P . ‘-nun- og o Pd. Brod om Ugen, samt 2 Potter Dl om Dagen: om Morgenen gives ingen Davre, undtagen Smør og Brød a e i veic e kvantum. Til Middag gives Kjød kun 2 Gange om Ugen, for Resten nedsaltet suur Hvidkaal, Kartofler og Ertesuppe. Om Aftenen ligeledes Hvidkaal, Kartofler eller Ertcr. Brændeviin maa Enhver kjobe efter eget Godtbesindende, og der findes Udsalg heraf paa enhver Gaard; og da Tjenestefolkene oste finde Trang til en Bederqvægelse, ere de hyppigt svækkede paa Sjæl og Legeme ved