Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
419 I Baag Herred sindes kun et Par Teglværker. I Bjerge og Aa sum Ingen. I Lunde, Schou og Schamby Herreder findes ialt 7 ti 8 Teglovne, der ere indrettede til 20 å 4.0 tusind Steen; dog be- nyttes de Fleste ek stadigt. Det storste af disse tilhorer Teglbrænder Jorgen Rasmussen i Kosterslev. Til de fleste Ovne benyttes Torv. Leersorter til anden Brug end til Teglværker findes vel paa flere Steder, men benyttes kun meget lidet. Saaledes har det været nævnt, at der paa Helnæs staaer et meget siint Leer, der sikkert kunde benyttes, og efter Beboernes Ud- sigende har der for omtrent 50 Aar siden været afhændet nogle Ladninger heraf; hvor denne fortes hen, vidste man ikke. I Odense Herred sindes udmærket siint Leer paa flere Puncter; saaledes f. Ex. ved store Hesberg, hvor der tidligere af Kammer- herre Heinen har været anlagt en liden Fajancefabrik. Fabrikatet lykkedes imidlertid ei efter Duske, som det syntes mere af Mangel paa dygtige Arbeidere, end formedelst Feil hos Leeret. Et Pottemageri, som var forbundet hermed, skal have været bedre, men begge Dele ere nu nedlagte. Ved Talleruplund staaer ligeledes, som det synes, et fortrinligt Leer. Dette har tidligere været benyttet til Pottemageri, hvoraf her endnu sindes Spor. Et lidet Pottemageri findes endnu i Naarup By ved Frederiks- lund, der aarligen brænder omtrent 2000 Stkc. Kar, ligesom der i Odense, Middelfart og Kjerteminde findes saadanne, der dog ei ere betydelige. Det er meget at beklage, at vi endnu ere skatskyldige til andre Lande for en stor Mængde Leertok, der sikkert, hvad de simplere Arter angaaec, ligesaa godt kunne tilveiebringes hos os selv, ttaar kyndige Mænd med Kraft vilde tage sig af denne Sag. Det kan her anmærkes, at man i Huusholdnkngen maa benytte sig af md- fort Leertoi, da det indenlandske Fabrikats Glasur hverken kan holde Saltlage eller Eddike. I Bissenberg Sogn beskæftige de fattige Beboere i de saakaldte Karhuse sig med i smaa Jordovne at brænde Skalgryder, o: sorte flade Fade, hvilke finde stoerk Afsætning, da Banderne (ruge dem 27*