Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
419
I Baag Herred sindes kun et Par Teglværker.
I Bjerge og Aa sum Ingen.
I Lunde, Schou og Schamby Herreder findes ialt 7 ti 8
Teglovne, der ere indrettede til 20 å 4.0 tusind Steen; dog be-
nyttes de Fleste ek stadigt. Det storste af disse tilhorer Teglbrænder
Jorgen Rasmussen i Kosterslev. Til de fleste Ovne benyttes Torv.
Leersorter til anden Brug end til Teglværker findes vel paa
flere Steder, men benyttes kun meget lidet.
Saaledes har det været nævnt, at der paa Helnæs staaer et
meget siint Leer, der sikkert kunde benyttes, og efter Beboernes Ud-
sigende har der for omtrent 50 Aar siden været afhændet nogle
Ladninger heraf; hvor denne fortes hen, vidste man ikke.
I Odense Herred sindes udmærket siint Leer paa flere Puncter;
saaledes f. Ex. ved store Hesberg, hvor der tidligere af Kammer-
herre Heinen har været anlagt en liden Fajancefabrik.
Fabrikatet lykkedes imidlertid ei efter Duske, som det syntes
mere af Mangel paa dygtige Arbeidere, end formedelst Feil hos
Leeret.
Et Pottemageri, som var forbundet hermed, skal have været
bedre, men begge Dele ere nu nedlagte. Ved Talleruplund staaer
ligeledes, som det synes, et fortrinligt Leer. Dette har tidligere
været benyttet til Pottemageri, hvoraf her endnu sindes Spor.
Et lidet Pottemageri findes endnu i Naarup By ved Frederiks-
lund, der aarligen brænder omtrent 2000 Stkc. Kar, ligesom der i
Odense, Middelfart og Kjerteminde findes saadanne, der dog ei ere
betydelige.
Det er meget at beklage, at vi endnu ere skatskyldige til andre
Lande for en stor Mængde Leertok, der sikkert, hvad de simplere
Arter angaaec, ligesaa godt kunne tilveiebringes hos os selv, ttaar
kyndige Mænd med Kraft vilde tage sig af denne Sag. Det kan
her anmærkes, at man i Huusholdnkngen maa benytte sig af md-
fort Leertoi, da det indenlandske Fabrikats Glasur hverken kan holde
Saltlage eller Eddike.
I Bissenberg Sogn beskæftige de fattige Beboere i de saakaldte
Karhuse sig med i smaa Jordovne at brænde Skalgryder, o: sorte
flade Fade, hvilke finde stoerk Afsætning, da Banderne (ruge dem
27*