Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
421
Mange Eiere af Vandmoller opfors n<t tillige Vindmøller, fart
at der er Udsigt til, at Vandmøllerne i Tiden ville forsvinde, hvor
de ere til Skade for Eng- og Agerdyrkningen.
I Særslev Sogn klager man endnu over Mangelen af en
Molle; dog skal der paa Sognets Grændser findes mange saadanne.
Flere Moller have for endeel Aar siden malet Gryn og Meel
til Forsending til Udlandet, men dette er ophort, naar undtages
en Ubetydelighed, som sælges fra Mollerite i Odense til de norske
Skippere.
Af Stampcmoller paa Landet kan nævnes Holbæks og Hygittds
Moller ved Vcdelsborg, der aarligt stampe omtrent 7 a 8000 Alen
Vadmel for Bonden.
Krohold.
De vigtigste privilegerede Kroer i Amtet ere Langeskous Kro
under Rottningesogaard, Vissenberg, Gribsvad og Jndslev Kroer,
alle paa Hovedlandevejen fra Nyborg til Middelfart. Desuden kan
nævnes Tyllekro, Verniilge, Giels, Rolund og Skoushoirup Kro,
samt paa Sletten Rullekro, Slukefter, Daugstrup, Soriderso,
Morkenborg, Norrehoirup, Rolsted (eller Rolighed) og Norre-Lyndelse
Kroer.
Flere af disse give vel Eieren en god Vinæn'ttgsver, men have
stiftet megen Skade; især er det mærkeligt, at man meddeelte den
saakaldte Rullekro dette Privilegium. Den ligger kun j Miil fra
Odense, paa Veken til Sletten, og denne Egns Bonder, der, naar
de passere forbi Kroen, endnu have Brændeviinssmagen i Muttden
fra Byen af, kuirne et andet, end faae denne fornyet, da de store
forgyldte Bogstaver „Privilegeret Kro", lyse dem altfor indbydende
imode til at de skulle kjore forbi. Sognets Præst, Hr. Amtsprovst
Liitken, erklærede sig vel kraftigt imod Attlæget as denne Kro, da
han, som Bondens Ven, vilde dennes Vel, men Kroen blev ikke
desmindre anlagt til megen Skade. Den var saamcget mere over-
flodig, da der findes Kroer Miil fra Odense, som er en passende
Afstand for Bonden paa Sletten.