Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
421 Mange Eiere af Vandmoller opfors n<t tillige Vindmøller, fart at der er Udsigt til, at Vandmøllerne i Tiden ville forsvinde, hvor de ere til Skade for Eng- og Agerdyrkningen. I Særslev Sogn klager man endnu over Mangelen af en Molle; dog skal der paa Sognets Grændser findes mange saadanne. Flere Moller have for endeel Aar siden malet Gryn og Meel til Forsending til Udlandet, men dette er ophort, naar undtages en Ubetydelighed, som sælges fra Mollerite i Odense til de norske Skippere. Af Stampcmoller paa Landet kan nævnes Holbæks og Hygittds Moller ved Vcdelsborg, der aarligt stampe omtrent 7 a 8000 Alen Vadmel for Bonden. Krohold. De vigtigste privilegerede Kroer i Amtet ere Langeskous Kro under Rottningesogaard, Vissenberg, Gribsvad og Jndslev Kroer, alle paa Hovedlandevejen fra Nyborg til Middelfart. Desuden kan nævnes Tyllekro, Verniilge, Giels, Rolund og Skoushoirup Kro, samt paa Sletten Rullekro, Slukefter, Daugstrup, Soriderso, Morkenborg, Norrehoirup, Rolsted (eller Rolighed) og Norre-Lyndelse Kroer. Flere af disse give vel Eieren en god Vinæn'ttgsver, men have stiftet megen Skade; især er det mærkeligt, at man meddeelte den saakaldte Rullekro dette Privilegium. Den ligger kun j Miil fra Odense, paa Veken til Sletten, og denne Egns Bonder, der, naar de passere forbi Kroen, endnu have Brændeviinssmagen i Muttden fra Byen af, kuirne et andet, end faae denne fornyet, da de store forgyldte Bogstaver „Privilegeret Kro", lyse dem altfor indbydende imode til at de skulle kjore forbi. Sognets Præst, Hr. Amtsprovst Liitken, erklærede sig vel kraftigt imod Attlæget as denne Kro, da han, som Bondens Ven, vilde dennes Vel, men Kroen blev ikke desmindre anlagt til megen Skade. Den var saamcget mere over- flodig, da der findes Kroer Miil fra Odense, som er en passende Afstand for Bonden paa Sletten.