Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
443 at et kort Uddrag af denne vil have Interesse for Læserne, meddeles Folgende: Silden er den Fiskeart, som besoger Kysten i störst Mængde. Aarsagen til dens, som overhovedet til Fiskens Vandring er upaa- tvivlelig det hos dem nedlagte Instinct, at ffyde Rognen og den befrugtende Mælk paa Grunden ved Landet, hvor Pngelen katt ud- klækkes af Solvarmen, hvis Straaler ei kunne naae til Builden af det dybere Band. I de Baarsild, som man fanger i Marts Maaned, findes vel Spor til Rogn, dog afsætte Fiskene ikke samme i nogen Mængde, forend i Midten af April, da den faaer Navn af Leisild, og flyder den da ofte Rognen i saa stor Mængde, medens den er fanget i Bundgarnet, at sammes Masker ganske kunne blive tillukkede deraf, ja undertiden kan endogsaa Skorpen af Rognen naae en Arms Tykkelse. Endskjondt Hostsilden i Almindelighed er storre, end den, der fanges om Baaren, er den dog af samme Art. Tilligemed Vaarsilden fanges ofte en stor Mængde mindre eller yngre Sild, som kaldes Halvsild, og som næsten altid kastes ud igjen, fordi de ikke ere afsættelige. Foruden den almindelige Sildeart (Clupea Harengus) fanges om Vaaren et andet Species (Clupea Encrasi- colus), som her kaldes Majoren eller Skarpsild; den er storre, end Ansiosen og meget feed. Dens Komme i Foraaret bebuder, at Sildefangsten snart er forbi. Ansiosen (Clupea sprattus), som af Fiskerne kaldes Sprætte- sild, fordi den ofte sees at sprætte eller springe over Vandet, kommer ofte om Efteraaret, dog fanges ingen, da Garnenes Masker ere for store. Brislingen (Clupea AI osa). Af denne Egns Fiskere kaldet Dtavanger-Hest, er den ftorste af Sildearterne. Den fanges sjelden her ved Kysterne; den opnaaec en Længde af | Alen, og kan veie 13 Pd. I Begyndelsen af Mai kommer Hornfisken (Esox Celone); bfii kommer hertil i 3de Sæt, hvoraf det forste, som bringer de storste c^isk, har Rogn og Mælk, som den skyder; det andet Scet er mindre, har ogsaa Rogn, men som man formoder at den ei afsætter; det tredie Sæt er det mindste, og er gjerne af en Fingers Tykkelse og 2 Ellens Længde. Den er en Rovfisk, og forsolger