Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

445 Et andet og almindeligt Species af Flynderen, som ogsaå sindes her paa Kysten, er Sletten (Pleunorectes Rhombus), den opholder sig i stor Mængde paa Sandrevlerne ved den ostlige Kyst af Hals, og kan der fanges paa Kroge til alle Tider af Aaret. Pigvar (P. maximus) fanges her undertiden i Bundgarn, men den er mere almindelig ved Kysten af Einsidelsborg. Tunge (P. Solen) og Rodspætten (P. Platessa), som her kaldes Liebeser eller Strommer, fanges kun sjelden, men sjeldnere er Helleflynderen (P. Hippoglossus), som dog er fanget ecn Gang ved Hofmansgave i min Tid. Af Aalesloegten findes der kun den almindelige Aal (Mur- æna Anguilla). Fiskerne antage 2de Varieteter af den, hvoraf Hammeraalen, som er kjendelig ved sit brede Hoved, menes at komme fra de store Floder, som falde i Dstersoen, og efter Fisternes Hypothese flulle de kun besoge vore Kyster paa deres Vandring mod Nord. Den anden her bekjendte Afart, der bærer Navn af Sand- eller Solvaal, er federe og morkere af Farve, end hiin, og har spidsere Hoved. Det er den, som om Vinteren opholder sig i Dyndet paa Kanten af Dybene i Odense Fjord, hvor den har visse Puncter, som den fornemmeligen soger, især ved den sydlige Ende af Sælo Grund og under Munkebo. De Steder i Dybet, hvor Aalen findes samlet om Vinteren, kaldes af de jydske Fiffere Buur. Nogle Fiskere paastaae, at der, hvor en Mængde Aal have lagt sig i Vinterleie, findes flere Blærer i Isen, end andetsteds, og at man ved dette Mærke kan opdage Stedet, hvor de ligge. Aaleskind bruge Bonderne til Bindsel paa deres Pleiter; de kalde det Aabindsel. Steenbideren (Cyclopterus Lumpus) fanges tidlig om Vaaren, saavel i Bundgarn som i Ruser. Dens Kjod er meget fedt og velsmagende, men da det er meget lost, maa det lægges i Presse, forend det koges. Hunnen, som Fiflerne kalde Graaso, er meget los i Kjodet, og et spiselig. Den egentlige Lax eller Haxlax (Salmo Salar) er kun fanget een Gang ved Hofmansgave i min Tid. Den fandtes paa Flad- vandet, hvor Vandet var gaaet fra den, og veiede 48 Pd.