Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

449 om det Antal Qvoeg, som nu holdes, blev rogtet med mere Omhu og valgt af bedre Racer, end dette som oftest er Tilfældet. At de locale Forhold have nogen Indflydelse paa Qvægavlens Forhold til Kornproductionen, selv i een og samme Provinds, har tidligere været omtalt, da det blev viist, at man f. Ex. paa Hinds- holm, hvor den fortrinlige Jordbund tillader det, anseer Korn- productionen for den vigtigste, ligesom i det sydlige Fven, hvor Mergelen har gjort det indflrcenkede Qvæghold mindre føleligt. Imidlertid vil Tiden vise, om man i sidstnævnte Egn ei har ind- skrcrnket Qvægavlen paa Agerlandets Bekostning, nemlig naar Merge- lens Virkning er ophort og Jordens ældre Krast udtomt. At man i Skovegnen derimod holder et forholdsviis stort Antal Qvæg, formedelst Skovgræsgangene og et stort Antal af Grces- marker, har ligeledes forhen været fremhævet. Hvilken Dyreart der med storst Fordeel kan holdes, maa en- hver Egns Localitet lære Agerdyrkeren. I Odense Amt har Malke- koen hidtil været givet Fortrinet, da de kraftige Græsgange ere bedre skikkede for denne, end for Faaret, og den sikkre Afsætning af Meieei- producterne har givet Malkekoerne Fortrinet for Hedegvceg, hviu Forhandling er usikker, og hvis Frembringelse hos os er kostbar, af Mangel paa frodige, naturlige Græsgange, saa at Fedningen maatte iværksættes med Korn, der nu er i en for hoi Priis til at det paa denne Maade med Fordeel kan anvendes. Om endogsaa Græsgangene egnede sig til Faar, vilde det for den fyenske Bonde sikkert ei være tilraadeligt at holde mange af disse, da en liden Faarefloks hensigtsmæssige Rogt er kostbar, og Bondens Indsigt i dette vanskelige Dyrs Pleie hidtil har været ringe. At Faareavlen paa de ftorre Gaarde med Fordeel kan udvides, selv hvor Græsgangene ere kraftige, viser Landbruget i Meklenborg, h.vor man som oftest holder Faar ved Siden af Meierier, hvorved opnaaes en bedre Benyttelse af Græsgangene, da Faarene kunne gaae 4 a 6 Uger længere ude om Efteraaret, og kunne om Baaren lades ude ligesaa længe, forend Koerne; ligeledes kunne mange mindre kraftige Græsgange, som ogsaa Brakmarkerne, kun benyttes med Fordeel som Faaregroesgange. Faarene frembringe desuden en for- holdsviis større Mængde Gjodning, hvor de holdes i Stalden 29