Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

448 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene, efter Local- ogs Tidsomstændighederne, iscer Anbefaling? Fortjener den animalske eller vegetabilske Production Fortrinet? As den forste igjen enten LZveeg- eller s^crareavl eilet «Hesteopdroet? Hvilke Vaexter, enten til Seed, ^oder eller Handel, kunne med nteeft Fordeel dyrkes? Tager mm Hensyn tit d-t Ar»l nf Ag«land, fom nu benyttes til Qvægets Ernæring, da er Qvægavlen fortiden underordnet den vegetabilste Production. I de ældste Tider dreve Romade-Folkeflagene Qvægavlen alene, senere blev Kornavlen notwendig for den storre Folkemængde, og man inddeelte noget af Agerlandet i Trevangsbruget, medens den storre Deel blev liggende til stadig Græsgang, men da den voxcnde Folkemængde fordrede det, gik man over til Kobbelbruget, ved hvilket 7 og z af Agerlandet bestemtes til Qvægstabelens Ernæring. I de senere Aar, da man mere og mere ved Behelbruget gaaet over til en rigtigere Sædfolge, og da en intensivere Drift betaler det paa Ageren anvendte Arbeide, anvendes et mindre Areal fot Qvæget, og i saa Henseende er Qvægavlen, som nævnt, nu under- ordn" Korndyrkningen; dog, den storre Agerflade, som nu dyrkes, fordrer en storre og storre Gjodningskraft, hentet fra en forøget og bedre ernæret Qvægavl, og de indforte bedre Foderurter, samt den afvexlende Dyrkning af langstraaet Sæd, Bælgsæd og Rodvæxter, gjor dette muligt, saa at Qvægavlen, som en nødvendig Folge, maa tiltage i Forhold til Agerens Dyrkning, fC(t hvilken hiin ei kan tænkes adskilt. A- !»- et n°g«n uwfemtig D«l of Ag-rdyrknlng«n, fees deraf, at Indtægten af Hollænderierne hidtil som oftest har dækket ja ofte mere, af den Sum, fom de storre Landeiendowme have været bortforpagtede for, og storre vilde denne Indtægt være,