Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- ________________
453
lignende Naboer, hvor delte kan undgaaes; dog kan det paa den
anden Side ei nægtes, at den ovennævnte Inddæmning har havt
andre store Fordele for Egnens Beboere.
29.
Hvad ansces i Almindelighed at kunne gavne Egnen,
med Hensyn til dens Localitct?
Med Hensyn til Qvægavlen var det meget at onske, at der blev
opmuntret til at holde bedre Qvægracer, og saavidt muligt ar for-
bedre Landets Racer ved Forædling i sig selv, da Blanding med
heterogene fremmede Racer, som man i Almindelighed kalder For-
ædling, oftest har vrist sig §pm en Forringelse af Qvoegstammen.
Muligen kunde dette bedst befordres ved at formane indsigtsfulde
Landmænd i forskjellige Egne til at holde Stam - Hollænderne,
Stutterier og Schceferiec af indenlandske Racer.
Milt Breder har gjort Begyndelsen med at forædle en Stamme
af danske Faar i sig selv, og sporer alt en Fremgang til det Bedre,
ved at rogte de danske Faar vel og at udvælge hensigtsmæssige
Tillcegsdyr.
Et Forflag af ham til det patriotiske Selskab for Fyens Stift,
om at fremme denne Sag, har ogsaa fundet meget Bifald.
Forædlingen af Holloenderi-Produkterue, især hos Bonden, for-
tjener sikkert ogsaa den storste Opmærksomhed. Dersom Kjobmændene
i Byerne ville, som det nu og da skal ffee i Jylland, modtage
Bondens Smor frisk, for at omælte og salte dette, vilde saadant
sikkert bidrage meget til denne vigtige Sags Fremme, især om man
ved Siden af sogte at opmuntre Bonden selv til en bedre Bc-
handling af Smorrct, ved at indrette Mælkestuer, bruge Lyneborg-
Salt o. s. v.
Ostelavningen er endnu længere tilbage end Smørrets Behand-
ling, og sikkert vilde det være meget lønnende for Landmandeit, og