Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
- ________________ 453 lignende Naboer, hvor delte kan undgaaes; dog kan det paa den anden Side ei nægtes, at den ovennævnte Inddæmning har havt andre store Fordele for Egnens Beboere. 29. Hvad ansces i Almindelighed at kunne gavne Egnen, med Hensyn til dens Localitct? Med Hensyn til Qvægavlen var det meget at onske, at der blev opmuntret til at holde bedre Qvægracer, og saavidt muligt ar for- bedre Landets Racer ved Forædling i sig selv, da Blanding med heterogene fremmede Racer, som man i Almindelighed kalder For- ædling, oftest har vrist sig §pm en Forringelse af Qvoegstammen. Muligen kunde dette bedst befordres ved at formane indsigtsfulde Landmænd i forskjellige Egne til at holde Stam - Hollænderne, Stutterier og Schceferiec af indenlandske Racer. Milt Breder har gjort Begyndelsen med at forædle en Stamme af danske Faar i sig selv, og sporer alt en Fremgang til det Bedre, ved at rogte de danske Faar vel og at udvælge hensigtsmæssige Tillcegsdyr. Et Forflag af ham til det patriotiske Selskab for Fyens Stift, om at fremme denne Sag, har ogsaa fundet meget Bifald. Forædlingen af Holloenderi-Produkterue, især hos Bonden, for- tjener sikkert ogsaa den storste Opmærksomhed. Dersom Kjobmændene i Byerne ville, som det nu og da skal ffee i Jylland, modtage Bondens Smor frisk, for at omælte og salte dette, vilde saadant sikkert bidrage meget til denne vigtige Sags Fremme, især om man ved Siden af sogte at opmuntre Bonden selv til en bedre Bc- handling af Smorrct, ved at indrette Mælkestuer, bruge Lyneborg- Salt o. s. v. Ostelavningen er endnu længere tilbage end Smørrets Behand- ling, og sikkert vilde det være meget lønnende for Landmandeit, og