Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
Svækkelse, som var en nødvendig Folge af fordums ulykkelige Om-
skændigheder, men Meget staaer endnu tilbage, og foruden Skole-
underviksnkngen kunde man sikkert ved andre kndkrecte Midler be-
fordre Bondens practiffe Dannelse. Han gaaer i Almindelighed kun
frem i den Grad, som hans Nabo gjor Fremskridt, og da han for
det meste kun har Bonder for Die, bliver han ved sin Bonde-
slendrian, indtil noget bedre har viist sig for ham, hvorover man ek
saa meget kan undres, da han kun kan være Empiriker, og maa
indskrænke sig til at efterligne hvad han med Dinene overbeviser sig
om lader sig udfore i hans Egn. Med Rette kunde Bonden vente,
at den mere velhavende og dannede Landmand, der er forundt storre
Midler og heldigere Omstændigheder til at udvikle sine Evner og
udvide sine Kundskaber, at han gik frem og viste Vcien til et bedre
drevet Agerbrug.
Det er altsaa ved de dannede Landmænds bedre Exempel, nt
der især kunde virkes til Bondens practiffe Uddannelse; men som
oven antydet, ere de Gaardes Antal, der kunne ernære Familier
udenfor Bondestanden, hos os altfor lidet, i Forhold til Bonder-
gaardeues Tal. Det skulde derfor, efter min Overbeviisnkng, være
et langt gunstigere Forhold, om der fandtes Avlsgaarde paa 150,
200 ä 300 Tdr. Land, selv i de fleste Sogne; der vilde herved
frembringes en Middelstand, der kunde erhverve sig en storre Dan-
nelse ved Siden af den storre Velstaud, som saadanne Landeiendomme
tillade, og en saadan Klasse af Landmænd vilde bidrage meget til
den forøgede Folkevelstaitd, saavel ved deres egen Virken, som ved
deres gode Exempel for Bondestanden. Jo mere Bonden paa denne
Maade gik frem ved folgeværdigt Exempel, desto mere vilde han
kunne bringe ud af sin Eiendom, og han vilde da under en mild
Regjering kunne leve vel paa et mindre Areal, end hans nuværende,
saa at man uden Betænkelighed kunde danne mange mindre Bonder-
gaarde, end der nu findes, og et lige stort, ja et storre Antal
Familier vilde da paa samme Areal, under denne forandrede For-
deling af -Jordeiendommene, kunne leve med storre Nytte for sig
selv og Fødelandet.
Bed det swrre Antal af mindre Avlsgaarde, som i dannede
bandmættds Hænder bleve drevne mere intensivt end Bondcrgaardenc,