Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

462 vilde man tillige behove et langt storre Antal af Huusmænd, der ved deres Arbeide, i Forbindelse med smaa Jordlodder, vilde kunne erhverve et godt Udkomme for dem og Familie. Ved denne Ejendommenes Fordeling vilde der tillige ligesom lægges en Stige med mere passende Trin for Arbeiderne og den mindre Grundeker til at nane storre Ekendomme paa, eg der vilde fætteS dem et Maal, der i hoi Grad vilde spore til Flid, Orden og Sparsomhed, hvorved Sæderrle holdes rene og reel Dannelse be- grundes. Den storre Mængde af dannede Landmænd, som herved tillige vilde komme til at leve nær hinanden, vilde gjensidkgt have megen Virkning paa den practiske Uddannelse, der kun i Samlivet ret kan trives. Staten vilde herved ogsaa kunne tælle flere dygtige Mænd med Aand og Villie til at virke for Fødelandets Gavn. Maaden, paa hvilken et storre Antal mindre Sædegaarde kunde tilveiebringes, vilde i Danmark ei være vanskelig at udfinde; thi Forholdet mellem Godseierne og Fæstebondertte kan sikkert antages for en forældet Indretning, og det af Flere yttrede Omske, at dette nu maatte forandres, efterhacmdett som Omstændighederne tillade det, er vistnok meget begrundet. I denne Hettseettde tiltræder jeg den Idee, mitt har udtalt i sine Bemærkninger til Indberetningen Landmænds Forsamling i Doberan 1841, hvori han det skulde være Godseierne tilladt at disponere over Bondergaarde, efterhaanden som de bleve fcesteledige ovrige Deel af Godset efterhaanden overlodes Bonden eiendom. r ponere over, mittdre Sædegaarde. Man kunde maafl-- mcb O»„dr°g-,sm af B°nd-rg°ds.t (il S.enbom, -Mg- f°-bmd- Afl-Sningm af L,md-p,ig- °g and« paa æonb«n al.ne h»il.ud° Byrd.-, fM at ber inddroges m vis af Bonderjordeme til G-ds-inms R«adigh,d, imod a. di-s- ga»° Afkald paa hine Rettigheder. ældste Broder om de tydske foreflaaer, at et vist Antal imod nt den D- Bondergaarde, fom G-dsei.rn- saal-d.s kunde d!s- ., kunde ta meget hensigtsmæssigt sammendrages til