Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

463 Hvormeget Selvekendom fremmer Bondens Velstand og Flid, skjonnes bedst i de Egne, hvor Bondcrgaardene fra ældre Tider af have været Selvekendom. Savnet af Lekligheden for unge Landmænd til at uddanne sig, saavel practisk som videnskabelig i deres Fag, er i Fyen meget foleligt, og billigt synes det af Mange yttrede Duske, at der maatte foretages Roget fra det Offentlige for at opmuntre private Mænd til at op- offt'e sig for dette vigtige Hverv. Det er ei Mængden af cirkulerende Metaller eller en udmærket Jordbund eller en ubetinget stor Folkemængde alene, hvorpaa et Lands Vel beroer, men Folkets Velstand og Lykke ligger fornemmeligen i dets eget aandelige Fortrin. Uddannelsen af Characters og Erhvervelsen af Kundskaber er altsaa den vigtigste Grundvold, hvorpaa Udviklingen stal bygges, og det i alle Forhold. En saadan Uddanttelse er især vigtig for Landoeconomen; thi det er hems aandelige Evner i Forening med hans physiske Kraft, der formaner at fremtvinge et storre Ud- bytte af Naturen, og lige saa vigtigt som det er for err General at have en velordnet Krigsstyrke forend ha« begiver sig i Felten, ligesaa vigtigt er det for Landmanden at være udrustet med Kundskaber for retteligen at kunne benytte de Midler, der ere ham anviste saavel i hans egne Evner som i Naturens Kræfter. Mattgel af Kundskab om Naturen og deu falske Anskuelse, nt Velstand kan bestaae i materielle Midler alene, har hidtil bidraget til ar holde Landvæsenet paa det lave Trin, som har været dets Lod, da uforstandig Egennytte og Tragten efter Gods uden Anerkjendelse af noget helere Maal, har havt en saare skadelig Indflydelse, saavel paa den rigere som ubemidlede Landmands Uddanuelse. Ded at give alle Klasser af Agerdyrkere Leilkghed tit at erhverve Kundskaber og Dannelse kunne hine Mangler alene afhscelpes, og foruden den almindelige Oplysnings Fremme, vilde godt indrettede landoeconomiffe Jnstituter kunne have den heldigste Indvirkning. Maatte Danmark derfor snart kunne gloede sig ved Agerdyrknings- skoler, hvor unge Landmænd kunde erhverve sig Kundskaber, ei alene