Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

537 lave, drikke, om Katten. Lav o sk, en, et droit Dresigen. Levemaade, siges om Over- flodighed af Mad og Drikke, lier det, gaaer fremad. Lige, ved disse Lige, ved denne Tid, baade om Aarstkd og Tid paa Dagen. L i n p i k k e r i, let, mageligt Arbeide. Liv eller Bug, Mave, louse, lybsk, om Heste, lok, doven. Lu skepert, en trædsk, listig Person. lysner det, det lyner. M. Midaften, den Tid midt paa Eftermiddagen, hvor Bonden nyder et Maaltid. Miebaand, Livbaand. Mokke, en, en Kokasse, mægtig, udt.weite, bruges om et Slags Dygtighed. N. Nader, Nadvers, Aftensmaaltkd. naadig, udt. naae, bruges om Huusdyrene, som ere tamme og venlige. Nye, en, en Kolle af Træ. nærmer, venstre, om Heste. O. omme, udlober, forbi, Aaret er om sk g, at være om sig, see paa sin Fordeel. One, Ohne, Middagsmaaltid. orte, vrage, bruges især om Kreaturet. Orte, det som vrages eller kastes tilside. overlovs, udt. yerlos, om Koerne, det Aar de ikke have kælvet. P. Paid de, en, en Fro. pampe, sysle saa smaat; deraf Pampehoved. parere, opvarte. passe paa, gider havt, om hvad der smager Een. Pjank, Spog, Narreri, dum Snak; deraf pjanke. Pluddre, en, en Snakkebroder eller Snakkesoster. Plæder, Flyndce. Pokker, Børnekopper, per euphe- mismum, istedetfor Diævelen. polisk, lumsk, snedig. Porrer, Reier, Ræg. Puus, en, en Modding. Q. Qvind, Fruentimmer, fuld Qvind, modsættes Lillepige og bruges om fuldvoxen, dygtig Tjenestepige. omme.