Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

538 R. roesom, fornoielig, moersom. russevoren, forvildret, ustadig, ruttevoren, ei sparsom, flet Huusholder. ræd, ubL reit, bange, forskrækket, ræle, græde. Ræv le, Tværstykke, f. Ex. paa en Dor, et Bord. Rykkentiffyr, Staahei, uor- dentlig, urolig Bevægelse. ry tig, hurtig, expedkt. S. secundere, hjælpe, staae bi. Seeved, bruges om ethvert Slags Lys. selle, syg, ussel. Sikasten paa, paa Slutningen, mod Enden. Sildfodning, et Foster afKrea- turerne, der kommer sildigere til Verden, end ved den sæd- vanlige Tid. slemflie, skamflie, behandles ilde. Slæve, en, en Toffel. smoie, at lægge nye Fil og Jern paa Vognhjul, smoge af sig, om Hestene, naar de stille sig ved deres Hovedtoi. spiet, indviklet, forvirret. skerret, mager. skatte, kloe, skaldet, forgnavet. Skeem ad, Formaden, et Maaltid. Skifte, Leeg, Inddeling af en Jordlod. Skjære, et, et Plovjern. Skjælkutter, Muslinger, skutte, ryste. Skrutte, grove Flyndre, Skrupper. skruppe sig, skynde sig, ile. sparnoke, sparsommelig indtil Nærighed. Skiftning, bruges om Menne- sker og Dyr, især i den yngre Alder, som ere svage og skcantne. Snive, Snue. snatte, stiæle smaa ubetydelige Ting, især Madvare. Smid mad, Smorre- eller Fidte- brod. smie, smore; smie hen, kaste bort. S o elbjerg, Solens Nedgang, sole, svale. svært, sort. Sv ab or ska ft, Vimmelboerskaft. svare, dreie. Svarer, Dreier. steenrien, egensindig, fortreden. Svolm, en Sværm, f. Ex. af Bier. sætte paa Stjerte, vække Lyst til. Stjert, Vognstang, svelte, hungre, sulte. Sted, en lille Gaard. i Sted, i Aften.