Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 Gaardens Navn. Ager. Eng. Mose. Overdrev. Jnd- dæmning. Skov. Have. Ager- landets Taxation i dansk Courant. Bescrtning 1840 og 1841. Markerne Antal. s Heste. Koer. Faar. Arbeids- Tillæg ' Lurus-. Malke- køer. Ungqvæc og Tyre 1 2 3< 4 5 6 < 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 [ 19 20 tn o JD •3 z> P 21^ .o <r fe. g s 22 23 24 Brahesborg ..... Frederiksgave..... Flenstofte ...... Auernæs....... Frederikslund..... Brahesholm ..... Soholm ....... Skovgaarde Logismose stal have. . Erholm....... / Sondergaarde. . . . ’ Kjærsgaard...... Holsegaard ...... Barlosegaard . . circa Billeshauge. . . circa Cathrineberg ..... Stamhuset Hindsgavl Paa Fæne en Avls- gaard med..... Vedelsborg ...... Billeskov ....... Tybrind . Sparretaarn Orelund ....... Minendal Brandso .... circa under Huusby Sogn. Baago......... under Assens Sogn.' Fonflov Halve.... Christiansdahl .... 3 1841 er Gaar-, den deelt saaledes: b) Hovedgaarden . . c) Ladegaarden . . , | Tdr. 65< 6(X ne 154 170 335 114 230 120 304 297 420 125 150 148 150 320 280 560 240 650 245 140 75 240 358 103 255 Skpr r 3 - 3 Tdr. 68 140 20 62 35 53 40 152 115 70 15 7 3 40 140 10 30 35 40 25 9 16 Skpr i Tdr 160 12 1 80 Skpr . Tdr 20 20 Zkpr s Tdr 330 Skpr - . Tdr. 42 j 70C 15C 380 16 15 40 362 128 125 14 6 14 31 185 151 402 57 194 87 23 49 100 100 Skpr - - - - Tdr. 13 30 3 3 2 4 1 2 2 14 12 16 14 2 Skpr 6 4 ■ 4 pr. Td. L. 87z 87z 75 62z 50 75 75 75 62i 62’ 75 87 621 75 100 100 75 621 87* 75 62.' 87j 75 50 87| 23 > 25 6 9 14 8 8 21 8 10 12 10 16 11 8 10 30 20 6 12 6 2 6 4 10 8 2 2 216 250 56 110 80 60 100 100 100 24 20 60 48 110 70 150 60 170 60 25 120 24 100 46 40 4 20 29 6 12 28 20 36 18 12 4 1 3 600 30 16 14 50 13 7 15 10 160 20 - 16 6 10 2 Gange lOMarker 10 10 8 7 10 8 7 9 10 9 9 10 8 13 13 8Hovedm. 7 Udmark. 10 10 7 10 10 8 9 store, 9 smaa. 9 9 Gaarden drives ved Hoveri. Driften er holsteensk . Kobbeldrift i 10 Marker med: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Raps, 4) Rug og Hvede, 5) Byg ud- lagt, 5 Aar Græs. I de ovrige 10 Marker samme Drift, kun ingen Raps, og en Havreudsced mere. I Engene er Torveskær. I de 13| Tdr. Land Have er Gaardspladsen indbefattet. Alle 3 Gaarde drives ved Hoveri og ere bortforpagtede for 1600 Tdr. Korn, ligemeget af Rug, Byg-og Havre, og 4000 Nbd., samt de kongelige Skatter. I Koernes Antal er omtrent 20 Deputatkoec. I Gaardens Enge er Tocveskcer; endeel Mose findes i Skovene i Sollested Sogn. Af Skovarealet er endeel Gjerdsel, Ellemose og uind- fredede Skove. Driften er ved Nr. 2: Kobbeldrift med Brak, Raps, 3 langstraaede Halme og 4 Aars Hvile. Nr. 3 drives med: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Bælgsæd, 4) Byg, 5) Havre, 5 Aars Hvile. Nr. 4: 1) Brak, 2) Raps, 3) Vintersæd, 4) Boelgsoed, 5) Vaarkorn, 6, 7, 8) Hvile. Græsningen ved denne benyttes til Skæferiet. Drives ved fuldt Hoveri. Ungqvceget og 6 Stude græsses om Sommeren ved Soholm, ligesom og Faarene. Moserne bruges til Hoflæt. Skovene ere udmærkede. Drives ved Hoveri. Der haves endeel Ungqvceg for- uden det angivne Antal Koer. Denne Gaards Jorder ere udlagte til Græs for Ungqvceg, Faar og nogle Stude fra Frederikslund. Undertiden opdyrkes en Mark med Boghvede, men lægges da atter ud i en Havresoed. Gaarden drives ved Hoveri. Torveskoer i Engene. Intet Hoveri. Driften er Kobbeldrift. Der til- lcegges endeel unge Heste. Gaarden drives ved Hoveri i almindelig Kobbeldrift med: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Nug, 4) Byg, 5) Havre, Resten udlagt til Hvile. Jorderne ere meget bakkede. Engene kunne benyttes til Torveskoer. Ungqvæg lægges til. Drives ved Hoveri i samme Drift. Engene kunne benyttes til Torveskær. Intet Hoveri. Vexeldrift: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Raps, 4) Vintersæd, 5) Bælgsoed og Kartofler, 6) Byg, 7, 8, 9) Klover. Overskaaren Kobbeldrift, nemlig: 1) Havre, 2) Brak, 3) Raps, 4) Rug, 5) Klover, 6) Byg, 7) Bælg- sæd, 8) Vintersæd, 9—10) Klover. Der haves Tillæg af Heste og Ungqvceg. Nogle Engpletter i Agerlandet. Ungqvceg tillægges. Driften er Vexelbrug med Brak og 3 Aar Græs, saaledes: 1) Havre, 2) Brak, 3) Naps, 4) Vintersæd, 5) Klover, 6) Byg, 7) Vikke- ls av re og Kartofler, 8) Byg, 9) Bælgsæd, 10) Vinter- sæd, 11, 12, 13) Klover. Driften er lkig den ved Bkllcshauge. Hoveriet accorderet. Driften: a) paa de bedre Jorder almindelig Kobbelbrug med Gronjordshavre, Brak, Naps, Rug, Byg, 3 Aar Klover; b) paa de lette sandede Marker: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Havre, 4 Aar Klover og Græs. Over 100 Tdr. Land Sandjord ere indtagne til Naaletrcecultur, og 70 Tdr. heraf alt beplantede. Fuldt Hoveri. Driften: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Byg, 4) Havre, 6, 7, 8, 9) Klover og Græs. Desuden en Hjoelpemark, som drives i Vexeldrift. Engene ere Syltenge, hvoraf endeel benyttes til stadig Græsgang. Hoveriet hævet den 1ste Mai 1838. Driften almindelig Kobbeldrift. Hoveriet hævet den 1ste Mai 1842. Hoveriet hævet den 1ste Mai 1842. Driften er: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Byg, 4) Boelgsoed, 5) Havre, 4 Aar Klover og Græs. Desuden en Hjælpemark, som drives i Vexeldrift. Man tillægger endeel unge Heste. Driften almindelig Kobbeldrift. Gaarden er bortfæstet. Mosen er udmærket god og forsyner den storste Deel af Grevskabet med Torv. Endeel af denne er op- drevet til Agerland. Paa Den findes en god Avls- gaard og 2 store Huse. Her findes 16 Gaarde og 14 Huse med Jord. 2 jord- lbse dito og 1 Skole. Den har ingen Skov, men nogen Mose og endeel Syltenge, som der kaldes „Gouter". Der findes ingen Hegn. Den lider i enkelte Aar meget af en Art Jordrotte. Her findes 3 store og 15 mindre Fæstegaarde, samt l3 Huse og Herregaarden Sparretaarn. Ladegaarden med Inventarium og Besætning blev i 1841 bortsolgt for 60,000 Rbd.; der tilhorer denne 5 Fæstehuse. Hoveriet er nu ophort ved Godsets Salg, med Undtagelse af 5 Gaarde i Hjallese. Frugtfolgen ved Hovedgaarden: 1) Heelbrak, 2) Vinter- swd, 3) Byg, 4) Vintersæd og Kartofler, 5) Byg, 6) Havre, 7, 8, 9) Klover. Ved Ladegaarden almindelig Kobbeldrift med Raps. Gaarden er bygget af Jorgen Brahe; Op- førelsen begyndt 1638, men forst fuld- foct 1657. Pontoppidans Atlas, Tom. IH,, S. 497. Frederiksgave heed forhen Hagenskov Slot, af hvilket der sindes Rudera ved Gaarden. 1259 lod Christoffer den 1ste her hensætte Erkebiskop Jacob Erlandsen i Fængsel paa 2 Aar. Gaarden var forhen en kongelig Forlehning, men skjenkedes Niels Banner af Frederik den 3die. Pontop. III., 500. Flenstofte skal være een af de ældste Gaarde i Landet. Den tilhørte Poul Laxmand i 1575. Pontopp. Atlas, Tom. VI, S. 683. Heed forhen Krcengerup; forft opbygget af Gabriel Knudsen Achelcie 1589 (siden smukt opbygget af de Rantzauer). Pontopp. VI, S. 685. Heed forhen Vedtoftegaard. 1673 ekedes den af Claus Daae, som blev skudt efter sin Hustrues Foranstaltning. Pontopp.U 1,498. Bygningerne ere afbrændte i Aaret 1842. Skal forst være bygget af v. Heidensdorf. Bygningerne ere nu nedbrudte. Pontopp. 111, 505; VI, 687. Gaarden er opfort af Bindingsværk i 1721 af Obcrstinde Holck. Pontopp. VI, 688. Var fordum et af Landets anseeligste Herre- fceder. Bygningen er opfort 1575 af Peder Oxe til Gissenfeldt. Pontopp. Tom. 111, 504; VI, 686. Som Eier af Erholm nævnes 1563 Rigs- raad Claus Basse. Bygningerne ere af Bindingsværk. Sondergaarde. Den forste Eier, som nævnes, varEilerBrokkenbuus i 1581; siden fom den i Grev Vedlernes Eie indtil 4759. Begge Gaarde udgjor et Stamhuus, oprettet af Conferentsraad Simonsen 1761, den 25. Rov. Pontopp. Atl. Tom. Ill, S. 199—506; VI, 683—687. Gaarden heed i gamle Dage Damsgaard. Steen Billerne riede den i mange Aar. 1714 eiede den bekjerrdte Anna Trolle Gaar- den. Pontopp. VI, S. 685. (Hoved- bygningen er opfort ny af den forrige Eier.) Gaarden er 1657 opbygget af Jomf. Mette Friis, og bestaaer af2de sammenlagte Bonder- gaarde. Pontopp. VI, S. 685. 1550 var Eieren Peder Brok og Fru Bir- gitte Gioe. Pontopp. VI, S. 680. Menes at være bygget 1655 af en Bille. 1760 blev Gaard og Gods solgt separeret ved Auction, men senere blev der atter kjobt complet Bondergods til Gaarden. (Ru er saavel Godset som Hovedgaarden udstykket.) Pontopp. VI, S. 681. Er en Parcel as Billeshange. Hindsgavl var forhen et fast Slot og Kronens Forlehning. Dets ældste Navn varGrim- borg, saa kaldet efter Bygherren, en gammel Helt Grim; siden heed Gaarden Hegnas eller Helgnæs. 1295 blev der holdt Mode mellem Erik Menved og de norske Tilhængere af Marsk Stig. 1658 blev det gamle Slot aldeles odelagt af de Svenske. Paa den liden D Fæno Kalv midt i Beltet blev 1300 foretaget en Freds-Under- handling mellem Kongerne af Danmark og Norge. 1658 anlagde de Svenske et Batteri paa dette Punkt. Pontopp. III, 503, og VI, 68-4. Oprettet til Stamhuus den 31. Aug. 1815. Grevskabet oprettet den 11. Decbr. 1672. Gaarden heed indtil 1672 Jvernæs, og var da i mange Aar et Stamhuus for Gylden- stjernernes Familie, og var allerede 1450 i denne Families Eie. Pontop. Ill, 507, VI, 689. Gaarden menes opfort 1577 af Steen Bille Knudsen. Pontopp. III, 497; VI, 682. Gaarden skal være anlagt paa en nedbrudt Bondeby af Corfitz Viffcrt 1588; den skal have Nav« af 10 Brondc eller Kilder, som fyldte Gravene omkring den; Andre mene af 10 Brondc, som.fandtes ved den ned- lagte Bondeby. 1657 gjorde de Svenske Landgang paa Gaardens Marker. Pontopp. III, 506; VI, 688. Gaarden ligger paa Halvoen Fonskov. Den bar Ravn efter en Claus Sparre. En lang Tid heed den Bannerslund, efter en af Eierne, Erik Banner; men har senere faaet sit oprindelige Navn. Pontopp. Ill, 496; VI, 680. Tilkjobt Grevskabet i 1835, og siden den Lid ere Bygningerne opferte af Nyt. Forend Reformationen itibttl 1536 var her et rigt Auguftinerkloster, kaldet „vor Frue i Dalum", stiftet 1183 af Biskop Simon. Det havde baade Nonner og Munke. Siden 1764 har Gaarden været i ben Benzonske Families Eie.