Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
I Ager. Gaardens Navn. Eng. Mose. Jnd- Overdrev. dæmning. Ager- landets Skov. Have. Taxation i dansk Courant. Besætning 1840 og 1841. Koer. Heste. Markernes Tdr. 25 Aalykkegaard ________.... 312 Skpr I Tdr, 12 Skpr. Tdr. Skpr I Tdr. Zkpr Tdr. 41 Skpr.s Tdr. sSkpr.s Tdr. 2 69 26 Stamhuset Nislevgaard 437 21 4 50 33 2 27 Drritzlevgaard .... 140 12 12 3 28 Dstrupgaard ________.... 185 25 - 1100 103 4 164 29 Blaaeholm_________..... 30 Stamhuset Hofmans- gave omtrent . . . ! 300 200 4 7 17 20 2 24 31 Ronningesogaard. . . 280 23 67 2 32 Sobysogaard . . circa 500 150 100 300 - 33 Sanderumgaard ... 300 106 30 139 - 34 Fraugdegaard. .... 290 10 20 22 - 35 I Hollufgaard ________.... 340 46 5< 36 Bramstrup. . 41-5 4 118 22 37 Uldricksholm . .... 235 5 110 - 38 I Dstergaard. . 390 42 100 - 39 I Veirupgaard omtrent 300 200 100 40 Schousboe. . 310 10 116 41 I Selleberg. . 230 12 8 42 I Torpegaard . . 176 16 34 43 I Stamhuset Lundsgaard 450 50 220 haug. - 8 Dxen 550 44 Scheelenborg stal have' 45 Brokdorf 350 - ov 200 La er Tdr. nd. 46 Brolykke 406 14 - 47 Stamhuset Hverringe stal have 688 -- 20 < Bsgebjerg 560 » 1 • Den Romso..... 74 5 S BortfcestetHovedgaards- jord 1200 ; i 2 F 600 43 55 4 2 74 300 Antal. Arbeids- 10 16 10 20 12 10 20 18 Tillæg, Luxus-. Malke- koer. Ingqvæg! )g Tyre 9 100 4 12 - 140 - - S 40 14 s - 76 24 - 40 8 6 5 100 - 200 - ' 70 - , I - 8 140 25 18 ' _________ ____________________________ ________________ Skpr. pr. Td. L. 100 75 75 75 871 87 z 12 9 10 9 9 7 7 10 30 3 8 4 20 1 4 8 87' 87 z 871 75 100 100 100 100 100 100 87i 100 100 100 J 100 100 16 18 16 12 16 20 17 14 10 14 22 10 13 8 1 8 8 120 90 80 120 60 105 100 36 30 20 30 25 5 ä 6 70 10 60 2 6 50 350 120 140 8 16 12 43 35 16 20 18 27 100 Drives ved Hoveri. Inddæmningen er af Næsbyboved So; den er nu planeret og giver Hostet. Der findes Tørveskær i samme. Fuldt Hoveri; dette vil ophore den 1ste Mai 1843. Driften er Kobbeldrift med Gronjords-Havre, Brak, Raps, 3 langstraaede Halme, 4 Aars Klover. 18 Tdr. Land drives i fti Drift. I Engen noget Torveskoer. Hoveriet er accorderet. 20 Tdr. Land, som vare bestemte til Skov, ville nu bltoe optagne i Gaardens Drist. Af Inddæmningen er omtrent 200 Tdr. Land til- lagt Avlsgaacden Eliasminde. 200 Tdr. Land vil bestandig blive en Indso. Resten bortleies nicest til Foraarsgroes og til Slet af grovt Ho. Drift: almindelig Kobbeldrift med Raps. Fuldt Hoveri. Driften: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Byg, 4) Boelgsoed og Kartofler, 5) Havre, 6, 7) Kisver og Groes. De anførte 200 Tdr. Land Eng ere deels Syltenge, deels Strandgrund, der, paa lidet noer, er beskyttet for Havet ved 5 Dæmningers 30 å 40 Tdr. Land heraf er endnu ubevoxet; Resten kan bruges til Græsning og endeel til Hoflet. Over- drevet er Hals Odde, hvoraf 166 Tdr. Land bevoxet med Lyng; Resten Srgteng og Foraarsgrcesgang. Intet Hoveri. Gaarden blev 1765 solgt til Borgemester Holm i Odense. Han og hans Eftermand have opfort Gaarden. Stamhuset oprettet 25. Febr. 1752. Gaar- den blev midt i forrige Aarhundrede opfort paa den nedlagte Rislev Byes Jorder. Dog har der tidligere ved denne By ligget en Herregaard af dette Ravn. Pontopp. Tom. Ill, S. 474; Tom. V, @ 633. Blev opbygget af Nyt 162o af Jorgen Friis og Karen Kuhla. Den gamle Bygning var opfort af Poul Schinkel, der eiede den 1550. En Parcel af Drritzlevgaard. Gaarden har havt mange Ravne, saasom Knule eller Knvle, Qvitzousholm, Roseneie og Bottigersholm. Da Godset den 24de Februar 1784 blev oprettet til et Stam- huus, fik Gaarden dens nubavende Navn. 1580 kom den i Casper Marck Dans Eie. 159ti opførte denne Størstedelen af Gaar- dens Bygninger, og lod sætte 7 Floie paa Gavlen, i Form as en Skomagerlæst, som Tegn paa, at han ei skammede sig over at hans Fader var Skomager, hvilket Adelen lod ham hore. Pontopp.III, 475, VI, 633. Hovedbygningen er opfort sidst i forrige Aarhundrede af Axel Rosenkrantz. Den var i mange Aar i Familien Arnes's Eie. Størstedelen af Hoveriet er accorderet. Driften er: 1) Havre, 2) Brak, 3) Raps og Rug, 4) Hvede og Byg, 5) Byg og Boelgsoed, 6) Havre, 7, 8, 9, i uut i munyv . o»..,____..... _______........ 10) Kløver og Græs. Lorveflceret er fortrinligt; Pontopp. IH, S. 479, og VI, S. 636. endeel skæres til Salg. Af Skovene omtrent 120 Tdr. Land ved Gaarden, 100 Tdr. Land paa Godset I i Svendborg Amt, ei i Fred; 80 Tdr. Land i Odense Amt, hvoraf endeel i Fred. Ved Gaarden en smuk! So, hvori godt Fiskeri, Engene kunne tildeels over-1 risles om Foraaret. I store, Hoveriet er asgaaet ved Godsets Salg i 1828. Haven Er ogsaa kaldet Sanderupgaard. Pontopp. smaa. er blandet med Skov og Ellemose. VI, S. 631. (Godset er solgt af den forrige Eier, Geheimeraad Bülow.) Driften i de 10 Marker: 1) besaget Gaarden er bygget af Admiral Oluf Daae ~ “ 1588. J Aaret 1769 lod Cancelliraad Vidtkjeers Enke Hovedbygningen forsyne med Grundmuur. Den har tilhort Biskop Th. Kingo. Pontopp. IH, 470; VI, 628. Gaardens gamle Hovedbygning er opfort af Jørgen Marsviin 1577. Pontopp. Ill, 472; VI, 629. (Et nyt Vaaningshuuö er opfort af Gaardens forrige Eier.) Skal være bygget af Admiral Mikkel Brokken- huus, der eiede Gaarden 1535. Den kaldtes forhen Brangstrup. Pontopp. Atl. 111, 467; VI, 625. Den var i mange Aar i Acheleiernes Familie. I Den kaldtes da Skinderupgaard eller Sken- dingegaard. Den nuværende Hovedbygning er opfort i Chr. Ulrik Gyldenloves Tid. Pontopp. Atl. 111, S. 480; VI, 638. Gaarden er bygget Oberstlieutenant v. Bryggemann i 1731. 10 lOHoved-, Intet Hoven. j- —• _____ 3Hjælpem. Brak, 2) Vinterkorn, 3) Byg, 4) Klsverflcet, 5) Græs, 6) Byg, 7) Havre, 8, 9, 10) Græs. Hjelpemarkerne! drives i fri Drift. 11 D-ifttn: t) Brok, B Rap« S) 4) B«lgs--d, Ka-wfl-- °S H«- ->> Byg, 6) KI°°-r, 7) Sug, 8) Ha»--, S, 10, ID Gr--S. is Engme er Torveskær. -- Intet Hoveri. Ungqvæg lægges til. Engene, der om Foraaret kunne overrisles, mdeholde Tørveskær. 9 Driften er: 1) Byg og Hor, 2) deels Brak deels I Havre og Vikkehavre, 3) Raps og Brak, 4) Hvede I og Rug, 5) Erter og Byg, 6) Rug og Havre, 7) Klover, 8, 9) Groes. 25 14 70 12 600 30 7 7 af Jorderne drives ved Hoveri. Jorderne drives i fuld Vexelbrug: 1) Rug og Havre, 2) Staldfoder, 3) Hvede og Rug, 4) Bælgsoed og Kartofler, 5) Byg, 6, 7) Klover og Ratgræs. Næsten fuld Staldfodring, da Qvæget kun ftaaer paa Groes i Wvcet. Faarene I have været græssede i flyttelige Folde. 8 Intet Hoveri. Driften almindelig Kobbeldrifr med Brak, Raps, 3 langstraaede Seed, 3 Aars Klaver. 9 ! Intet Hoveri. Driften er: 1) Brak, 2) | Raps, j Vintersæd, 3) Vintersæd og Staldsoder samt Kar- toflec og Etter, 4) Byg, 5) Havre, 3 Aar Klover. Man tillægger aarligt 2 å 3 Fol. 9 Driften: 1) Halvbrak, 2) Vintersæd, 3) Havre, 4) Klover og Græs, 5) dito, 6) Heelbcak, 7) Vinter-1 sæd, 8) Boelgsoed, 9) Byg med Klover. 40 Tdr. I Land lette Jorder drives med Boghvede, Vinterkorn, Havre, 3 Aar Græs. 11 Driften: 1) Brak, 2) Raps, 3) Hvede, 4) Bcelg- sced, Kartofler og Hor, o) Byg, 6) Klsverflcet og Halvbrak, 7) Rug, 8) Havre, 9, 10, 11) Græs. 9 Drives ved Hoveri. Driften er: 1) Brak, 2, 3, 4, 5) besaaet, 6, 7, 8, 9) Klover og Groes. Det inddæmmede Areal er ved Kjerteminde; 30 Tdr. Land heraf afbenyttes til Græsgang. 7 Fuldt Hoveri. 1) Brak, 2) Hvede og Rug, 3) Byg, 4) Rug, 5) Havre, 6, 7) Klover. Qvcegbeseetningen as holsteensk Race; der holdes mange Luxushefte og flere Stodhingste. Der tillægges meget Ungqvoeg. 8 8 7 7 store, smaa. Gaarden tilhorte i Frederik den 2dens Tid Christoffer Pallesen Ulfeldt; nu har den i en lang Række af Aar tilhort den Loven- hjelmfle Familie. Pontopp. III, S. 480; VI, S. 638. Hovedbygningen er opfort 1572 af Eiler Hardenberg. Et Crucisir, som sindes ved en Allee, der forer til Gaarden, og som vedligeholdes i god Stand, skal være op- fort af en Fru Anna Ronnau, af Tak- nemmelighcd for hendes Helbredelse. Pontop. i Tom. 111, S. 478; VI, S. 635. Den forste Eier, som nævnes, var Lange Urne, 1604. Pontopp. VI, 685. Bygget 1631 af Iver Vind og Helvig Skinkel. Forhen laae Gaarden i en nærliggende Skov og heed Ringstedgaard. Af denne findes' endnu Spor. Pontopp. III, 479; VI, 638. Hovedbygningen er opfort 176a af Kammer- herre Jens Juel. Pontopp. VI, 631. Stamhuset oprettet den 15. Jan. t768. Gaarden heed Eskebjerg indtil Godset den 12te Marts 1680 blev erigeret til et Baroni. Den navnkundige Marsk Stiig, som dode 1292, har eiet det gamle Eskebjerg. Gaar- den var tidligere bekjendt for sin indbringende Sælhundejagt. Fuldt Hoveri. Driften: 1) Brak, 2)Vintersæd, 3) Byg, 4) Havre, 4 Aars Hvile. Efter Pontoppidans Atlas, VI, S. 816, er den betydelige Eng „Dxenhaugen" taget fra Soen. Omtrent drives ved Hoveri. Inddæmningen er ved Kjerteminde; endeel heraf kan alt benyttes til Hoslæt. Koerne wires om Sommeren. Hoveriet er længst accorderet; dog brækkes endnu Z Mark Gronjord, og den halve Gjodning udkjsres af 22 Bonder. Af de anførte Malkekoer ere endeel Deputatkser. Paa Den NomSs ftal findes fortrinligt Torveskoer. Den forste Eier, der nævnes til denne Gaard, var Niels Johnson Wifferl, der levede 1325. Pontopp. Hl, 551. Siden 1737 har Gaarden været i den Juelfle Families Eie. Allerede af Gebeimeraad Pedei^ Juel, der fik Godset 1740, blev endeel af Hovedgaardens Udjordec forpagtede til Bønderne. Pontopp. Atl. Ill, 560; VI, 806. Stamhuset oprettet den 13de Juni 1768. AV