Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I Ager.
Gaardens Navn.
Eng.
Mose.
Jnd-
Overdrev.
dæmning.
Ager-
landets
Skov. Have. Taxation
i dansk
Courant.
Besætning 1840 og 1841.
Koer.
Heste.
Markernes
Tdr.
25 Aalykkegaard ________.... 312
Skpr I Tdr,
12
Skpr. Tdr. Skpr I Tdr. Zkpr Tdr.
41
Skpr.s Tdr. sSkpr.s Tdr.
2
69
26 Stamhuset Nislevgaard 437
21
4
50
33
2
27 Drritzlevgaard .... 140
12
12
3
28 Dstrupgaard ________.... 185
25
- 1100
103 4
164
29 Blaaeholm_________.....
30 Stamhuset Hofmans-
gave omtrent . . . ! 300
200
4
7
17
20
2
24
31 Ronningesogaard. . . 280
23
67
2
32 Sobysogaard . . circa 500
150
100
300 -
33 Sanderumgaard ... 300
106
30
139 -
34 Fraugdegaard. .... 290
10
20
22 -
35 I Hollufgaard ________.... 340
46
5<
36 Bramstrup. .
41-5
4
118
22
37 Uldricksholm . .... 235
5
110 -
38 I Dstergaard. .
390
42
100 -
39 I Veirupgaard omtrent 300
200
100
40 Schousboe. .
310
10
116
41 I Selleberg. .
230
12
8
42 I Torpegaard . .
176
16
34
43 I Stamhuset Lundsgaard 450
50
220
haug. -
8
Dxen
550
44 Scheelenborg stal have'
45 Brokdorf 350 - ov 200 La er Tdr. nd.
46 Brolykke 406 14 -
47 Stamhuset Hverringe stal have 688 -- 20
< Bsgebjerg 560 » 1 •
Den Romso..... 74 5 S
BortfcestetHovedgaards- jord 1200 ; i 2 F
600
43
55
4
2
74
300
Antal.
Arbeids-
10
16
10
20
12
10
20
18
Tillæg, Luxus-. Malke- koer. Ingqvæg! )g Tyre
9 100 4 12
- 140 - -
S 40 14 s
- 76 24 -
40 8 6
5 100 - 200
- ' 70 - , I -
8 140 25 18 '
_________ ____________________________ ________________
Skpr. pr. Td. L.
100
75
75
75
871
87 z
12
9
10
9
9
7
7
10
30
3
8
4
20
1
4
8
87'
87 z
871
75
100
100
100
100
100
100
87i
100
100
100 J
100
100
16
18
16
12
16
20
17
14
10
14
22
10
13
8
1
8
8
120
90
80
120
60
105
100
36
30
20
30
25
5
ä 6
70
10
60
2
6
50
350
120
140
8
16
12
43
35
16
20
18
27
100
Drives ved Hoveri. Inddæmningen er af Næsbyboved
So; den er nu planeret og giver Hostet. Der findes
Tørveskær i samme.
Fuldt Hoveri; dette vil ophore den 1ste Mai 1843.
Driften er Kobbeldrift med Gronjords-Havre, Brak,
Raps, 3 langstraaede Halme, 4 Aars Klover. 18
Tdr. Land drives i fti Drift.
I Engen noget Torveskoer.
Hoveriet er accorderet. 20 Tdr. Land, som vare bestemte
til Skov, ville nu bltoe optagne i Gaardens Drist.
Af Inddæmningen er omtrent 200 Tdr. Land til-
lagt Avlsgaacden Eliasminde. 200 Tdr. Land vil
bestandig blive en Indso. Resten bortleies nicest til
Foraarsgroes og til Slet af grovt Ho.
Drift: almindelig Kobbeldrift med Raps.
Fuldt Hoveri. Driften: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Byg,
4) Boelgsoed og Kartofler, 5) Havre, 6, 7) Kisver
og Groes. De anførte 200 Tdr. Land Eng ere deels
Syltenge, deels Strandgrund, der, paa lidet noer,
er beskyttet for Havet ved 5 Dæmningers 30 å 40
Tdr. Land heraf er endnu ubevoxet; Resten kan
bruges til Græsning og endeel til Hoflet. Over-
drevet er Hals Odde, hvoraf 166 Tdr. Land bevoxet
med Lyng; Resten Srgteng og Foraarsgrcesgang.
Intet Hoveri.
Gaarden blev 1765 solgt til Borgemester
Holm i Odense. Han og hans Eftermand
have opfort Gaarden.
Stamhuset oprettet 25. Febr. 1752. Gaar-
den blev midt i forrige Aarhundrede opfort
paa den nedlagte Rislev Byes Jorder. Dog
har der tidligere ved denne By ligget en
Herregaard af dette Ravn. Pontopp. Tom.
Ill, S. 474; Tom. V, @ 633.
Blev opbygget af Nyt 162o af Jorgen Friis
og Karen Kuhla.
Den gamle Bygning var opfort af Poul
Schinkel, der eiede den 1550.
En Parcel af Drritzlevgaard.
Gaarden har havt mange Ravne, saasom
Knule eller Knvle, Qvitzousholm, Roseneie
og Bottigersholm. Da Godset den 24de
Februar 1784 blev oprettet til et Stam-
huus, fik Gaarden dens nubavende Navn.
1580 kom den i Casper Marck Dans Eie.
159ti opførte denne Størstedelen af Gaar-
dens Bygninger, og lod sætte 7 Floie paa
Gavlen, i Form as en Skomagerlæst, som
Tegn paa, at han ei skammede sig over
at hans Fader var Skomager, hvilket Adelen
lod ham hore. Pontopp.III, 475, VI, 633.
Hovedbygningen er opfort sidst i forrige
Aarhundrede af Axel Rosenkrantz. Den
var i mange Aar i Familien Arnes's Eie.
Størstedelen af Hoveriet er accorderet. Driften er:
1) Havre, 2) Brak, 3) Raps og Rug, 4) Hvede
og Byg, 5) Byg og Boelgsoed, 6) Havre, 7, 8, 9, i uut i munyv . o»..,____..... _______........
10) Kløver og Græs. Lorveflceret er fortrinligt; Pontopp. IH, S. 479, og VI, S. 636.
endeel skæres til Salg. Af Skovene omtrent 120
Tdr. Land ved Gaarden, 100 Tdr. Land paa Godset I
i Svendborg Amt, ei i Fred; 80 Tdr. Land i Odense
Amt, hvoraf endeel i Fred. Ved Gaarden en smuk!
So, hvori godt Fiskeri, Engene kunne tildeels over-1
risles om Foraaret. I
store, Hoveriet er asgaaet ved Godsets Salg i 1828. Haven Er ogsaa kaldet Sanderupgaard. Pontopp.
smaa. er blandet med Skov og Ellemose. VI, S. 631. (Godset er solgt af den
forrige Eier, Geheimeraad Bülow.)
Driften i de 10 Marker: 1) besaget Gaarden er bygget af Admiral Oluf Daae
~ “ 1588. J Aaret 1769 lod Cancelliraad
Vidtkjeers Enke Hovedbygningen forsyne
med Grundmuur. Den har tilhort Biskop
Th. Kingo. Pontopp. IH, 470; VI, 628.
Gaardens gamle Hovedbygning er opfort af
Jørgen Marsviin 1577. Pontopp. Ill,
472; VI, 629. (Et nyt Vaaningshuuö
er opfort af Gaardens forrige Eier.)
Skal være bygget af Admiral Mikkel Brokken-
huus, der eiede Gaarden 1535. Den
kaldtes forhen Brangstrup. Pontopp. Atl.
111, 467; VI, 625.
Den var i mange Aar i Acheleiernes Familie.
I Den kaldtes da Skinderupgaard eller Sken-
dingegaard. Den nuværende Hovedbygning
er opfort i Chr. Ulrik Gyldenloves Tid.
Pontopp. Atl. 111, S. 480; VI, 638.
Gaarden er bygget Oberstlieutenant v.
Bryggemann i 1731.
10
lOHoved-, Intet Hoven. j- —• _____
3Hjælpem. Brak, 2) Vinterkorn, 3) Byg, 4) Klsverflcet, 5) Græs,
6) Byg, 7) Havre, 8, 9, 10) Græs. Hjelpemarkerne!
drives i fri Drift.
11 D-ifttn: t) Brok, B Rap« S)
4) B«lgs--d, Ka-wfl-- °S H«- ->> Byg, 6) KI°°-r,
7) Sug, 8) Ha»--, S, 10, ID Gr--S. is Engme
er Torveskær.
-- Intet Hoveri. Ungqvæg lægges til. Engene, der
om Foraaret kunne overrisles, mdeholde Tørveskær.
9 Driften er: 1) Byg og Hor, 2) deels Brak deels
I Havre og Vikkehavre, 3) Raps og Brak, 4) Hvede
I og Rug, 5) Erter og Byg, 6) Rug og Havre,
7) Klover, 8, 9) Groes.
25
14
70
12
600
30
7 7 af Jorderne drives ved Hoveri. Jorderne drives
i fuld Vexelbrug: 1) Rug og Havre, 2) Staldfoder,
3) Hvede og Rug, 4) Bælgsoed og Kartofler, 5) Byg,
6, 7) Klover og Ratgræs. Næsten fuld Staldfodring,
da Qvæget kun ftaaer paa Groes i Wvcet. Faarene
I have været græssede i flyttelige Folde.
8 Intet Hoveri. Driften almindelig Kobbeldrifr med
Brak, Raps, 3 langstraaede Seed, 3 Aars Klaver.
9 ! Intet Hoveri. Driften er: 1) Brak, 2) | Raps,
j Vintersæd, 3) Vintersæd og Staldsoder samt Kar-
toflec og Etter, 4) Byg, 5) Havre, 3 Aar Klover.
Man tillægger aarligt 2 å 3 Fol.
9 Driften: 1) Halvbrak, 2) Vintersæd, 3) Havre,
4) Klover og Græs, 5) dito, 6) Heelbcak, 7) Vinter-1
sæd, 8) Boelgsoed, 9) Byg med Klover. 40 Tdr.
I Land lette Jorder drives med Boghvede, Vinterkorn,
Havre, 3 Aar Græs.
11 Driften: 1) Brak, 2) Raps, 3) Hvede, 4) Bcelg-
sced, Kartofler og Hor, o) Byg, 6) Klsverflcet og
Halvbrak, 7) Rug, 8) Havre, 9, 10, 11) Græs.
9 Drives ved Hoveri. Driften er: 1) Brak, 2, 3, 4,
5) besaaet, 6, 7, 8, 9) Klover og Groes. Det
inddæmmede Areal er ved Kjerteminde; 30 Tdr. Land
heraf afbenyttes til Græsgang.
7 Fuldt Hoveri. 1) Brak, 2) Hvede og Rug, 3) Byg,
4) Rug, 5) Havre, 6, 7) Klover. Qvcegbeseetningen
as holsteensk Race; der holdes mange Luxushefte og
flere Stodhingste. Der tillægges meget Ungqvoeg.
8
8
7
7
store,
smaa.
Gaarden tilhorte i Frederik den 2dens Tid
Christoffer Pallesen Ulfeldt; nu har den
i en lang Række af Aar tilhort den Loven-
hjelmfle Familie. Pontopp. III, S. 480;
VI, S. 638.
Hovedbygningen er opfort 1572 af Eiler
Hardenberg. Et Crucisir, som sindes ved
en Allee, der forer til Gaarden, og som
vedligeholdes i god Stand, skal være op-
fort af en Fru Anna Ronnau, af Tak-
nemmelighcd for hendes Helbredelse. Pontop.
i Tom. 111, S. 478; VI, S. 635.
Den forste Eier, som nævnes, var Lange
Urne, 1604. Pontopp. VI, 685.
Bygget 1631 af Iver Vind og Helvig Skinkel.
Forhen laae Gaarden i en nærliggende Skov
og heed Ringstedgaard. Af denne findes'
endnu Spor. Pontopp. III, 479; VI, 638.
Hovedbygningen er opfort 176a af Kammer-
herre Jens Juel. Pontopp. VI, 631.
Stamhuset oprettet den 15. Jan. t768.
Gaarden heed Eskebjerg indtil Godset den
12te Marts 1680 blev erigeret til et Baroni.
Den navnkundige Marsk Stiig, som dode
1292, har eiet det gamle Eskebjerg. Gaar-
den var tidligere bekjendt for sin indbringende
Sælhundejagt.
Fuldt Hoveri. Driften: 1) Brak, 2)Vintersæd, 3) Byg,
4) Havre, 4 Aars Hvile. Efter Pontoppidans Atlas,
VI, S. 816, er den betydelige Eng „Dxenhaugen"
taget fra Soen.
Omtrent drives ved Hoveri. Inddæmningen er ved
Kjerteminde; endeel heraf kan alt benyttes til Hoslæt.
Koerne wires om Sommeren.
Hoveriet er længst accorderet; dog brækkes endnu Z
Mark Gronjord, og den halve Gjodning udkjsres af
22 Bonder. Af de anførte Malkekoer ere endeel
Deputatkser.
Paa Den NomSs ftal findes fortrinligt Torveskoer.
Den forste Eier, der nævnes til denne Gaard,
var Niels Johnson Wifferl, der levede
1325. Pontopp. Hl, 551.
Siden 1737 har Gaarden været i den Juelfle
Families Eie. Allerede af Gebeimeraad
Pedei^ Juel, der fik Godset 1740, blev
endeel af Hovedgaardens Udjordec forpagtede
til Bønderne. Pontopp. Atl. Ill, 560;
VI, 806. Stamhuset oprettet den 13de
Juni 1768.
AV