Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 Ager- Besætning 1840 og 1841. Ager. Eng. Mose. Overdrev. Ind- Fiave. landets Taxation Heste. Koer. Fa ar. Narkernes Gaardens tlcvn. dæmning. i dansk Courant. Arbeids- Tillæg, Lurus- Malke- koer. kngqvæg og Tyre. Antal. — Grevskabet R^epstorff. Cl tf- O OD Einsidelsborg..... Kjorup ..... circa En -Avlsgaard paa AZbelo Margaard ...... Tdr. 500 450 70 340 Zkpr. Tdr. 60 60 30 70 Zkpr. - Tdr. 150 20 -kpr. - ( Tdr. 2oo; skpr. - Tdr. 1179 200) Zkpr. Tdr. 273 269 100 Zkpr. Tdr. 2z 7 Zkpr. pr. Td. L. 87| 871 100 5 16 6 4 190 185 16 6 35 10 9 9 9 store, 9 smaa. 9 og 9. 9 8 7 og 8. 7 9 9 10 9 10 9 M 8 9 9 Drives ved Hoveri; dette vil ophore den 1ste Mai 1843. Driften almindelig Kobbeldrift med en heel Mark Raps. Af det inddæmmede Areal er 573 Tdr. Land beskyttede Enge og Overdrev; 606 Tdr. Land Strandgrund. I Qvægets Antal er indbefattet 20 å 30 Deputatkoer. Af Inddæmningen er om- trent 400 Tdr. Land Eng og Overdrev tillagt Kjorup, og endeel er lagt ind under Avlsgaarden Pugholm. Hoveriet afgaaer den 1ste Mai 1842. Af Skovene ere kun 45 Tdr. Land stor Fredskov, Resten tildeels for kort siden nedlagte Bonderjorder, der cultiveres med Naaletroeer. Hoveriet er accorderet. Driften er Kobbeldrift. I de 9 mindre Marker ingen Raps, mm Vikkehavre mellem Vintersæd og Byg. Hoveriet er accorderet. Driften i de store Marker: 1) Brak, 2) Vintersæd, 3) Byg, 4) Bælgsæd, Kar- tofler, Vikkehavre, 5) Havre, 0—9) Kloverslæt og Græs. I de mindre Marker ingen bestemt Drift. Af Skovene ere 216 Tdr. Land nedlagte Hoved- gaardsjorder, som i de sidste 16 Aar ere cultiverede med Naaleskov og noget Eeg; i den seneste Tid ere desuden endeel Bonderjorder indtagne til Naaletræ- Cultur. Intet Hoveri. Driften Kobbeldrift med Raps. Engene meget Torveflcer. Et betydeligt Haveanlæg. De 8 Læg ere inddeelte i la Marker. I Skovarealet endeel Engpletter. I Engene endeel Torveskær. Der tillægges mange unge Heste. Fuldt Hoveri. I Engene endeel Tørveskær. Hoveriet ophort den 1ste Mai 1842. Driften vil blive forandret til 9 Marker. Gaarden drives ved Hoveri. Driften er: 1) Gron- jords-Havre, 2) Brak, 3) Vintersæd, 4) Byg, 5) Erter, 6) Rug eller Havre, 7, 8, 9) Kloverslæt og Græs- gang. Udenfor Driften nogle smaa Lokker, som meest anvendes til Staldfoder for Hestene. Til Afbygger- gaarden paa Langoen findes kun 80 Tdr. god Ager- land ; Resten deels Sandjord, deels Overdrev; her groesses endeel Ungqvæg. Intet Hoveri. Driften er: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Vmtersæd, 4) Byg, 5) Blandkorn, 6) Rug og Havre, 7, 8, 9) Kloverflcet og Græs- gang. Markerne ere meget ulige store; foruden de anførte 9 haves een Hjælpemark. Hoveriet afgaaet 1ste Mai 1841. Driften: 1) Brak, 2) Raps, 3) Vintersæd, 4) Byg, 5) Kløver, 6) Sommerbrak, 7) Vintersæd, 8) Havre, 9—10) Kloverflcet eller Græsgang. Fuldt Hoveri. Der holdes nogle Trækstude og Arbeids- heste. Driften er: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Vintersæd, 4) Erter og Staldfoder, 5) gsodet Byg, 6) Rug, 7) Kloverflcet, 8—9) Græsgang. Hoveriet ophort 1838. Driften: 1) Gronjords-Havre, 2) Brak, 3) Rug, 4) Byg, 5) Etter, Boghvede, Kartofler, Vikkec, 6) Rug, 7) Kloverflcet, 8, 9, 10) Græsgang. Driften: 1) Brak, 2) Rug, 3) Byg, 4) Bælgsæd, 5) Havre, 6) Kloverflcet, 7, 8, 9) Græsgang. Desuden en Hjælpelokke paa 4 Tdr. Lattd. Lidt Torveskær i Engene. Driften: 1) Brak, 2) Raps, 3) Hvede, 4) Vaarseed, 5) Kloverflet, ti) z Rug, j Erter og Kartofler, 7) Havre, 8, 9, 10) Græsgang. Desuden drives en Hjælpelokke meeft med Staldfoder. Der findes meget Torveskoer i Engene. Driften er: 1) Brak, 2) Raps, 3) Hvede, 4) Byg, 5) Nug og Havre, 6—9) Kloverslæt og Græsgang. Desuden drives 7 Tdr. Land i Vexeldrift til Stald- fodring. Kaldtes fordum Skovgaard; Andre kaldte den Egbjerg. I en Række af Aar tilhørte den Familien Putbus, og kaldtes Einsidels- borg, efter en af disses Hustruer, Fru Zidonia Einsidel fra Sachsen. Den kaldtes en Tid Moltkettborg, efter Grev Moltke, der kjobte den af de Putbuskec. 1676 blev Godset gjort til et Baroni. Pontopp. Atl. III, S. 469> VI, S. 627. (Den nuværende skjonne Hovedbygning er opfort af den forrige Eier, Grev Pcdersdorff.) Kjorup, der har en ældgammel Hoved- bygning, tilhorte ligeledes Familien Putbus i mange Aar. Godset blev 1676 oprettet til et Baroni. Pontopp. 111, S. 472; VI, 630. Den 4de April 1810 bleve begge Baro- nierne forenede til et Grevskab under Navn af Roepstorff, efter den daværende Eier. Tilhorte 1314 Tymme Lauritzen, som af Erik Menved blev beskyldt for Utroskab, og Godset forbrudt; men 1376 fik hans Afkom Dommen kuldkastet, for at Kongens Sjcel ikke derfor skulde lide Pine. General Gustav Grüner, der dode 1763, lod den nuværeilde smukke Hoved- bygning opføre. Pontopp. 111, 474, VI, 632. Den forrige Hovedbygning var opfort 1554 51 52 53 54 55 56 L I.57 s x> *« g 58 s 59 60 61 62 63 64 65 Langenso Elvedgaard...... Ruggaard ...... Stamhuset Dallund . Harritzlevgaard.... Gyldensteen ..... Afbyggergaarden paa Lango ....... Sandager ...... Jerstrupgaard .... Uggerslevgaard .... Oregaard Hugget - Christianslund . . . . Marienlund . . . . . Lindved Blangstedgaard. . . . 328 92 260 850 281 530 200 210 305 297 280 18C 16( 31( 16( 22( 4 6 - - ) - ). - ) - 51 86 40 100 59 50 3 80 1 20 20 9 40 20 4 5 10 15 5 3 4 - i 3 545 96 400 222 74 47 29 20 17£ IN 2( 4< 11 - ; - 3 - ) 4 ) 4 Z - 3 - 10 2 2 2 1 5 6 s 75 75 871 87 100 100 75 75 68z 75 87| 75 100 75 87 £ 16 25 13 25 9 17 12 8 14 12 3 4 3 14 34 70 96 125 50 80 90 60 40 50 50 72 8 14 16 30 12 20 20 10 18 20 50 14 . 40 8 6 14 4 6 af Antonius Brysk; men den nuværende smukke Hovedbygning er opfort af den forrige Eier. Pontopp. 111, S. 473> VI, 631. Bygningen opfort 1721 af Oberst v. Brygge- mantt.- ' Et ældgammelt Herresæde; 1419 Mhorte Gaarden en Otto Schinkel; siden var den en kongelig Forlebning, indtil den i 1761 blev solgt ved Auktionen over Rytter- Diftricterne. Paa samme Tid blev Godset frasolgt. En ældgammel Gaard med et massivt grund- muret Vaaningshuus. Omtrent fra 1300 til 1600 var den i de Brysk'ers Eie. Pontopp. HI, 468; VI, 627. Oprettet til Stamhuus den 4. Decbr. 1792. Hovedbygningen, der er i gammel Stiil, er bygget 1006 af Beeide Rantzou. Pontopp. III, 471. Gyldensteen kaldtes forhen Eriggaard. Hoved- bygningen er opfort 1680 af Gregers Krabbe. Den 8. April 1720 blev Grev- flabet erigeret. Pontopp. IH, 471; VI, 628. Gaarden var i fordums Dage i en lang Aar- række i Qvitzauernes Eie. Den er i kort Lid bleven kaldet Brinkenlyst; men nu atter Sandager, som i ældre Tider. 1792 blev Godset solgt og Gaarden udparcelleret. Pontopp. IH, 476; Begtrup i. Bittd, S. 246. Jerstrupgaard, forhen ogsaa kaldet Lenelyst, eiedes 1588 af Anders Emmkchsen. Gaarden blev 1719 solgt af Kong Frederik den 4de til Grev Gyldensteen. Pontopp. VI, 638. Den kaldtes forhen ogsaa Gabelslykke. Pontopp. VII, 640. Gaarden er en Parcel af Harritzlevgaard. Den var forhen en betydelig Herregaard, som, foruden 74 Tdr. Hartkorn Hoved- gaacdstaxt, eiede 700 Tdr. Hartkorn Bonder- gods. Gaarden er bygget 1764 af Kjob- mand Eilskov. Pontopp. Atl. VI, 632. Den tilhorte Kantsler Jorgen Marsviin i Aaret 1506. Den var en Lidlang lagt under Bramstrup. Pontopp. 111, 473. Ellen Marsviin har bygget en Deel af Gaarden.