Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
45 ßaarb, Fraugdegaard, Hollufgaard, Selleberg og Lundsgaard, I Odense Herred findes klin faa Sædegaarde, som fuiute vise et godt ^xempel i denne Henseende, og Afgravningen forekom mig her ei saa god. I den Deel, som stoder til Aasum Herred, fmdes imidlertid godt drevne Gaarde, og ingensteds traf jeg smukkere Afgravning end hos Hr. Kammerraad Trolle paa Marienlund, der med megen Flid og Bekostning lægger sin Brakmark i lige brede Agre og imellem hver af disse anbringer en Brakgroft. Ligeledes hos Proprketairerne Berg paa Hunderupgaard og Lindved. Ved sidste Guard er en Mose gjort til Agerland, og en Sump udtorret ved at anlægge en Afløbsrende under den hoitliggende Molleaa. I Fangel og Verninge Sogne fandt jeg ligeledes omhyggelig Afgravning; saaledes har Sognefoged Hans Jensen i Fangel opdyrket en Udlod paa 12 å 14 Tdr. Land, hvor der fandtes mangfoldige Kilder, og har han her gravet 1500 Favne Vandgrofter til 8 Tommers Dybde, 9 Tommers Brede i Burrdett og 27 Tommer i Kanten. Flere Tverrender har han anlagt med dækkede fteenfyldte 9eender. Afstairdett imellem disse Brakgrofter er fra 12 til 24 Alen. I Tommecup, Vissenberg, Trostrup, Korup og flere Sogne traf jeg derimod paa flere Steder en flet Afgravnittg, og det undrede mig, at de store Bonder i Skovegnen, som maaskee ere de rigeste i Landet, især vise Ligegyldighed i dette Punct, ssjoirdt det stive Skovleer fremfor andre Jordarter behover Afgravning. Disse Gaardes isolerede Beliggerchcd fremvise kun sjelden Folgeriie af en bedre Drift, og dette ec maaskee Aarsagen til ovenilævttte Mairgel. I Lunde og Scham Herreder seer dette ei heller tilfredsstillettde ud, hvad Ud- gravnkngen angaaer, især i de« nordlige Deel af demie Egn, hvor der sindes flere sammcttstodende fluttede Fcestegodser, hvis Beboere endnu ere smedede i Hoveri. Det er en Ynk at spore Følgerne af denne Moralitetens Fjende afspeklet i Agerbrugets Stilstand og siette Forfatning, og hvem kan udeit Bedrøvelse see de udmærkede Jorder paa Sletten raabe om Hjælp mod den Mishandling, deres Brugere tllfoie dem ved at lade Kornet paa deres fortrinlige Muldjorder drukne i Suurhed og qvæles af Ukrudt. Ja! Jordeette ved Daug- Ilrup, som man maaskee kan regne til nogle as de bedste i Fpcu, bar 1810 Byg saa kort, at den med Moie kunde hostes, medens