Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
ßaarb, Fraugdegaard, Hollufgaard, Selleberg og Lundsgaard, I
Odense Herred findes klin faa Sædegaarde, som fuiute vise et godt
^xempel i denne Henseende, og Afgravningen forekom mig her ei
saa god. I den Deel, som stoder til Aasum Herred, fmdes imidlertid
godt drevne Gaarde, og ingensteds traf jeg smukkere Afgravning
end hos Hr. Kammerraad Trolle paa Marienlund, der med megen
Flid og Bekostning lægger sin Brakmark i lige brede Agre og imellem
hver af disse anbringer en Brakgroft. Ligeledes hos Proprketairerne
Berg paa Hunderupgaard og Lindved. Ved sidste Guard er en
Mose gjort til Agerland, og en Sump udtorret ved at anlægge en
Afløbsrende under den hoitliggende Molleaa. I Fangel og Verninge
Sogne fandt jeg ligeledes omhyggelig Afgravning; saaledes har
Sognefoged Hans Jensen i Fangel opdyrket en Udlod paa 12 å 14
Tdr. Land, hvor der fandtes mangfoldige Kilder, og har han her
gravet 1500 Favne Vandgrofter til 8 Tommers Dybde, 9 Tommers
Brede i Burrdett og 27 Tommer i Kanten. Flere Tverrender har
han anlagt med dækkede fteenfyldte 9eender. Afstairdett imellem disse
Brakgrofter er fra 12 til 24 Alen.
I Tommecup, Vissenberg, Trostrup, Korup og flere Sogne
traf jeg derimod paa flere Steder en flet Afgravnittg, og det undrede
mig, at de store Bonder i Skovegnen, som maaskee ere de rigeste
i Landet, især vise Ligegyldighed i dette Punct, ssjoirdt det stive
Skovleer fremfor andre Jordarter behover Afgravning. Disse Gaardes
isolerede Beliggerchcd fremvise kun sjelden Folgeriie af en bedre Drift,
og dette ec maaskee Aarsagen til ovenilævttte Mairgel. I Lunde
og Scham Herreder seer dette ei heller tilfredsstillettde ud, hvad Ud-
gravnkngen angaaer, især i de« nordlige Deel af demie Egn, hvor
der sindes flere sammcttstodende fluttede Fcestegodser, hvis Beboere
endnu ere smedede i Hoveri. Det er en Ynk at spore Følgerne af
denne Moralitetens Fjende afspeklet i Agerbrugets Stilstand og siette
Forfatning, og hvem kan udeit Bedrøvelse see de udmærkede Jorder
paa Sletten raabe om Hjælp mod den Mishandling, deres Brugere
tllfoie dem ved at lade Kornet paa deres fortrinlige Muldjorder
drukne i Suurhed og qvæles af Ukrudt. Ja! Jordeette ved Daug-
Ilrup, som man maaskee kan regne til nogle as de bedste i Fpcu,
bar 1810 Byg saa kort, at den med Moie kunde hostes, medens