Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Byg-Afgroden i det ovrige Fyen ansaaes for ualmindelig rii'g Herre- gaardene i denne Egn ere naturlkgviis forud i dette Puttet. Ved Nislevgaard gjor Aalebcrkken temmelig Skade paa nogle lavtliggende Lykker; 1840 er der imidlertid foranstaltet et bredere Aflob for denne Bæk igjennem Otterup, Lunde og Dstrup Sogne. Endeel af Hofmatts- gave Jorder ligge nu næsten i Niveau med deu tilstodendc opvoxende Ittddæmuing, og naar denne om For- og Efteraar staaer over med Band, der, igjennem faa anbragte Sluser, kun langsomt kan svittde bort, lider Gaardens Jorder mere af Fugtighed eiib forend Znd- . dæmningerne, da Vandet fordum ved Ebben havde et hurtigere Aflob. 2(f denne Aarsag er der i Aaret 1841 anbragt en Molle for at hæve dette Onde, især om Esteraaret. I Lumby fiildes dygtige Selveiere, som ere roesværdige i at holde Vaildet af deres Jorder. Paa Grevskaberne Einsidelsborg og Gyldensteen seer det ei bedre ud med Vonderjordernes Udgravning end i Lunde Herred, dog gjor Vandet her ei den Skade, da det finder et bedre Aflob til Havet. Afdode Grev Petersdorff havde en særdeles Iver for dette vigtige Puiict. Han lod ved Einsidelsborg alle sine Marker omhyggelig af- grave, og anlagde en stor Mængde underjordkffe Render. Han em- flog Bekostningerne ved de Grundforbedringer han havde foretaget ved denne Gaard til 12,000 Rbd., dog er Merglingen heri ind- befattet, som paa 500 Tdc. Land vel kan regnes til 3 ä 4000 Rbd. Greven anvendte tillige heraf betydelige Summer paa?kfgravnittgen af det til Gaarden horende inddæmmede Land, hvorom sidett Mere. Bed Ierstrup er en Mose ved omhyggelig Udgravning gjort til Ploieland. I Skovby Herred haves mange hole og bakkede Sogne, hvor der ei findes side Jorder af nogen Detydenhed. Kildevæld ere derimod her langt hyppigere, som en Folge af Bakkerne, og disse tilfoie Agrene Skade, hvor Landmanden ei har dem i sin Magt. I den nordlige Deel af Herredet, der formodentlig tidligere har været skjult af Havet, findes imidlertid flere lave Markstrækninger f. Ex. ved Gyldensteen, hvor stcerke Vandskyl i Hostens Tid under- tiden sætte Kornet under Vand. Bogense Dyes Jorder ere udsatte for samme Ulempe.