Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
bogstav i Agerdyrkningens A-B-E. I Kjerle Sogn har salig Pa-
stor Storm gjort sig fortjent ved en udmærket Udgravning af
Prcestegaardens Jorder, der har været et godt Exempel for Sognets
Beboere. Skydebjerg Aa tilfoier i vaade Aaringec de tilstødende
Enge betydelig Skade, og er derfor i de to sidste Aar (1839—40)
udvidet og tildeels opgravet i Bunden. Fra Barlose, Orte, Drsted,
Sollested, Soby og Kiong Pastorater klages med Grund over, at
Vandafledningen ei er i det Tiltagende, som det var at ouske.
Bouderne mene endnu her, at de tabe i Areal ved at forsyrie Age-
ren med Vandrender.
<Dnt Engene.
Paa Enge har Odense Amt ei Mangel, naar man betragter hele
Engarealet ved Siden af Agerlandet, men den Eng, som er for-
haanden, er temmelig ulige fordeelt imellem Brugerne. Til store
Aaenge giver Landets Beskaffenhed ei megen Leilighed. Derimod
findes endeel Smaaenge ved Bækkene og ved de mindre Vandlob.
I visse Egne gives der temmelig betydelige Moseenge og endeel af
disse vidne om, at de forhen have været Soer eller Sumpe, som
nu enten ved Landets Hævning eller ved Udgravning ere blevne
toere.
Det største Engareal indtager dog Sletten, Sylten eller Salt-
vandsengene, som dannes i de mange mindre og storre Bugter, som
Havet gjor, især i den nordlige og nordostlige Deel af Amtet.
Disse Syltenge have paa nogle Steder en Art Somudder til Under-
lag, blandet med Skaller, fornemmelig af den tvskallede Conchylie
Carduum edule. Dog findes og som Underlag saavel Tærninge-
leer, som Strandsand; men næsten overalt staaer under Syltengenes
overste Jordlag et hvidt, coralholdigt, seigt Leer, som af Beboerne kal-
des enten Smilcer eller Blaaleer. Dette danner i Almindelighed
et temmelig mægtigt Lag, opfyldt med smaa Flintstykker, og det
strækker sig som oftest nogle hundrede Skridt ud fra Fastlandet,
hvorefter det afløses især inderst i Havbugterne, af en bruunagtig
let Mudder, blandet med en Mængde især af fornævnte Art Con-