Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
48 bogstav i Agerdyrkningens A-B-E. I Kjerle Sogn har salig Pa- stor Storm gjort sig fortjent ved en udmærket Udgravning af Prcestegaardens Jorder, der har været et godt Exempel for Sognets Beboere. Skydebjerg Aa tilfoier i vaade Aaringec de tilstødende Enge betydelig Skade, og er derfor i de to sidste Aar (1839—40) udvidet og tildeels opgravet i Bunden. Fra Barlose, Orte, Drsted, Sollested, Soby og Kiong Pastorater klages med Grund over, at Vandafledningen ei er i det Tiltagende, som det var at ouske. Bouderne mene endnu her, at de tabe i Areal ved at forsyrie Age- ren med Vandrender. <Dnt Engene. Paa Enge har Odense Amt ei Mangel, naar man betragter hele Engarealet ved Siden af Agerlandet, men den Eng, som er for- haanden, er temmelig ulige fordeelt imellem Brugerne. Til store Aaenge giver Landets Beskaffenhed ei megen Leilighed. Derimod findes endeel Smaaenge ved Bækkene og ved de mindre Vandlob. I visse Egne gives der temmelig betydelige Moseenge og endeel af disse vidne om, at de forhen have været Soer eller Sumpe, som nu enten ved Landets Hævning eller ved Udgravning ere blevne toere. Det største Engareal indtager dog Sletten, Sylten eller Salt- vandsengene, som dannes i de mange mindre og storre Bugter, som Havet gjor, især i den nordlige og nordostlige Deel af Amtet. Disse Syltenge have paa nogle Steder en Art Somudder til Under- lag, blandet med Skaller, fornemmelig af den tvskallede Conchylie Carduum edule. Dog findes og som Underlag saavel Tærninge- leer, som Strandsand; men næsten overalt staaer under Syltengenes overste Jordlag et hvidt, coralholdigt, seigt Leer, som af Beboerne kal- des enten Smilcer eller Blaaleer. Dette danner i Almindelighed et temmelig mægtigt Lag, opfyldt med smaa Flintstykker, og det strækker sig som oftest nogle hundrede Skridt ud fra Fastlandet, hvorefter det afløses især inderst i Havbugterne, af en bruunagtig let Mudder, blandet med en Mængde især af fornævnte Art Con-