Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
chylier, der synes at tilhore en tidligere Periode, thi de ere langt
storre, end de Individer af samme Art, som nu findes ved vore
Kyster. Min Fader mener, at det er et Beviis for, at Havet ved
vor Kost tidligere har været langt fæltere end nu. De fossile
Dstersskaller, som nu og da forekomme her i Mængde, kunne især
tjette til at bestyrke denne Meniilg. Engenes Areal er betydeligt
blevet foroget i Odense Amt ved Jilddæmninger fra Havet, hvorom
senere vil blive talt.
Ettgvanding kunde visselig anvendes i Odense Amt, saavelsom
paa andre Steder i Landet, naar Landmanden besad Kundskab og
Iver i denne vigtige Sag, og naar Vandmøller samt uvillige Na-
boer ei satte Groendsec herfor. Der er i Sandhed faa Sogne, hvor
denne velgjorende Forbedring ei kunde foretages paa ceil eller andeit
Maade; thi deels give mange Smaabcekke og stærke Kilder i de
bakkede Egne Lejlighed til en Mængde smaa Anlæg i demle Art,
deels kunde man paa flere Steder ved de storre Vandlob, vel med
mere Bekostnittg, men og med storre Nytte, anlægge Engvandingcr
i det Store. Paa andre Steder kunde man, selv med meget ube-
tydelige Vandlob, sætte store Engstrækttillger under Vintervand, og
i enhver Egil kunde man ved Tobrud og Regnskyl om For- og
Efteraar tilsore fine Eitge en Masse frugtbart Vand, som, svaugret
med Gjodning og Humus fra Ageren, vilde meddele Engene en
Kraft og Agerbruget en Understøttelse, der sandeligen ei er at
oversee.
Der gives vel Steder i Amtet, hvor Engene vandes tempo;
rairt, men tildeels ere disse Forsog saa smaa, og i Almindelighed
ndforte med saaliden Plan og Indsigt, nt Nytten heraf kun har
været saare liden, i Sammenligning med ett fuldkommen Eng-
vanding. Jeg har hort Mæild, som regnes til Fyeirs fornuftigste
Landmænd, paastaae, at vi næsten ingen Leilighed have til Eng-
vanding, og at denne Green af Agerbruget langtfra burde vises den
Opmærksomhed, som nubre Grene, som f. Ex. forbedret Horavl og
dennes Forarbeidning o. s. v.; men jeg troer, at faa Beskæftigelser
opvække Landmandeits Tænksomhed mere end Engvanding, og afgive
bam en Syssel, som er mere dannende og nyttig end netop denne,
da dett paa een Gang bidrager til Laudmandcns og Agerens Rig-
4