Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
50 dom, medens Horavlen tager en betydelig ?lrbeidskraft cg GjodningS- masse fra Jorden, uden at give noget tilbage. Endeel af de yngre Landmænd ailerkjende dog nu Engvandingcns Vigtighed, og jo stærkere Trangen er til denue Gjenstands Fremme, destomere indseer man Nødvendigheden af, at kjende til Reglerne ved samme, og desto- storre er Savnet af Mcend, som, fortrolige med dette Fag, kunne gjore Begyndelsen, og som ved Raad og Gjeruing kunue gaae til- haande, hvor det behøvedes. Mangfoldige smaa Vandingsenge vilde ved det forste givne Exempel fremstaae overalt i Landet, og det er beklageligt, at Forsoget paa at faae en saadan Mand til Landet hidtil har været frugteslost, saameget mere, som vore Naboer til alle Sider længe have gaaet os forud i dette Punct. Jeg traf i Pommern*) i 1838 private Mænd, som ei skyede at grave Hoved- kanaler 2 a 3 Mile lange, for at lede Vandet paa deres Enge fra fjerne hoitliggende Soer. Jeg saae en Stolle arbeidet giettnem et Sandbjerg, uhyre Dæmninger forte over Dalene, for at fore Van- det over disse, og paa Godset Grammentz ved Neustettin vandedes paa et Sted 800 Tdr. Land, paa hvilke var gravet Rettder og Ka- ttaler tilsammen mere end 40 Mile i Længden, alt for at paalede og bortfore Vandet. Paa dette Gods var ved den preussiffe Re- gjerings Understøttelse anlagt et Institut for Engmestere. I Mechleilborg er man ei mindre opmærksom paa Engenes Forbedring, og man forskriver hertil aarlig en Mængde Bonderkarle fra Egnen ved Ulzen i Hannover, hvor næsten hver Bonde er Mester i dette Fag. Fra denne Egn alene skal der i Aaret 1838 være forskreven over 100 saadanne Mænd. I Sverrig blev alt for 30 Aar siden en Engmester indkaldt fra Skotland, der siden den Tid har bereist de Godser, som behøvede hans Hjelp ved Udgravninger og Engvandinger. Regjeringen lonner endnu en saadan Mand med 800 Nd. om Aaret, og han skal i hoi Grad have gavnet Landet. Jeg har (titfort dette for at vise, hvormeget vore Samtidige alt ere gaaet frem i dette Fag, og dersom det er onskeligt, at Ne« •) See min Jndberctning om BandingSengene i Pommern, i occonomisk Lidende, ny Række forste Bind.