Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

51 gjeringenS Virksomhed især gaaer ud paa at lede og understøtte Privates oeconomkske Virken, hvor disses Kraft alene ei er til- strækkelig, da er det meget at beklage, at der hidtil hos os, fra Re- gjeeingens Side, heri næsten aldeles intet er ffeet. Eil Hovedhittdring for Engvanding i Danmark er EngdyrkerneS Antipoder — Vandmollerne. Jeg treer det er Thaer, der nn fører i sit Skrift om det engelske Agerbrug, „at man i England mener, at Fanden burde betegnes i en Mollerdragt", saa stærkt foltcs alt den Gang den Hindring, Vandmollerue lægge iveien for Engenes Dyrkning; der ere faa Vandmoller, som heri ei mere eller mindre ere til Skade, ja der er dem, som aarligen gjore Raboerue langt mere Skade, end de nytte Eierne selv, og om endogsaa en stor Deel af vore Vandmøller kunde ittdrettes til at male med en langt min- dre Beholdning, saa at der kunde bortgives Vand til Nytte for Engene, saa give de gode Mollere naturligviis ugjerue noget bort af deres Rettigheder. Der er derfor ingen Professionist, som vækker mere Mrgrelse for Landmanden, end netop Vandmølleren, da man ofte er ttodt til at see store Strækninger af Land forvandlede til Sump og sure Euge, for at en enkelt Moller i Ro og Mag kan blive rig ved Sogningen af den Egns Beboere, som lide under hans slet indrettede Molle*). Vi ville nu betragte Amtets Enge mere specielt. Bjerge Herred er i Almindelighed temmelig blottet for Eitg; paa Hindsholm sindes meget ubetydeligt heraf, naar undtages Dxerl- have ved Nordskov, som tilborer Schelenborg alene, den skal være flere hundrede Tender Land stor; der findes tillige en Inddæmning ved denne Eiaard, og en lignende ved Kjerteminde, som i Tiden vil afgive herlige Enge. Til Brolykke horer omtrent 14 Tdr. Land Eng foruden denne Gaards Andeel af sidstnævnte Inddæmning. Lundsgaard har ttoesten ittgen Eng, med Undtagelse af et ube- tydeligt Stykke, som overvaildes temmelig ufuldkomment. Ostergaard ’) I Sverrig har man en Lov, som bestemmer, at naar en Moller af sin Nabo tilbydes visse Procent over den aarlige Fordeel, han beviis- ligen har af sin Mølle, da er han pligtig at nedlægge samme til For« deel for Egnens Enge. 4*