Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

har 22 Tdr. Land flet Engbund ved Gaarden og 20 Tdr. Land af bedre Bouitet ved Sedett, hvorfra Hoet maa kjores omkring igjennem Odense. Ved Skousbo omtrent 10 Tdr. temmelig flet Moseeng. Selleberg har 12 Tdr. Laud, hvoraf 3 Tdr. blive vandede og give 9 å 10 Læs Ho til 70 Lpd. 1 Td. Laild ved Gaardett, som overrisles med Gjodningvand, giver en sikker aarlig ?lfgrode af omtrent 8 Læs. Hr. Hveuegaard har forsogt at overgjode ett Eug med kort Gjodnkng, mer, fandt Virkningen kun i 1 a 2 Aar. Kalk- mergel paa Engene har her ingen Virkning yttret. Veirnpgaard har henved 200 Tdr. Land tildeels Moseenge. Aasum Herred er rigt paa Ettge, og flere af derme Egtts dygtige Lattdmænd vise megen Omsorg for disse. I Rolsstcd og Ronninge Sogne findes, efter Bend;, kun nogen Eng ved Ronninge By, nemlig omtrent 75 Tdr. Land langs med den saakaldte Ronninge Aa, soni lober mod Dsteir og danner Ronninge Mae mod Ullerslev. Af derme Eng har hver Mand sit afpælede Maal, som siaaes 2de Gailge, og hver heel Guard kan have i forste Slet 10 a 1-1 og i andet 6 a 8 Læs. Rottttingesogaard har omtrent 40 Tdr. Land, og avler indtil 200 Læs aarlig. 2ls de Vandlob, som længere mod Dft forelle sig med Vindinge Aa, lober et igjennem Sonder Nceraa Sogn, eg har her ved dens Bredder endeel Ettge, som dog ere temmelig side, saaledes sindes ved Torpegaard 16 Tdr. Land daarlig Ettg, som hoist give 2 Læs pr. Td. Land. Seolsted og Torpe Moller for- hindrer dette Vandlobs Brug til Engvanding. Lavindsgaard har 20 2dr. Land Moseenge, som i Major Heides Tid har været jevriet og indrettet til Vanding, men for Tiden benytter man sig ei heraf nied nogen Kraft, stjondt Leili'gheden dertil er god. 9?ørre Soby oß Rorre Lyndelse Sogne ligesom Hoiby, Allerup og Birkum mangle næsten aldeles Englund, da denne Egn er hoi og flad. Fraugde Segn har derimod flere herlige Enge, navnligen ved Hollufgaard 46 Tdr. Land, som ligge langs med den temmelig betydelige Molleaa, der kommer fra Sobyhogaard. Underlaget paa denne er temmelig torveagtkgt, og lider i vaade Aar af Fugtighed, især da deu gamle