Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Vanb. I den nordlige Deel af Sognet sindes langs Kallcur Aa
temmelig mange og gode Enge f. Ex. ved Tanggaard.
I Kvrup og dtcesbyhovedbrcby har Stavids eller Næsbyhoveds
Aa mange Ettge ved dens Bredder, saaledes skal f. Er. en Vottde
i Sognet kunne avle indtil 110 Læs Ho, og til Korup Prcestegaard
avles fra 40 til 50 Læs. Anen begynder her allerede at vise skadelige
H'elger af dens opstemte Lob i Ncesbyhoveds So, dog jo nærmere
de,l kommer imod NæSbyhoveds Molle, destostorre bliver dett Skade,
som dens Opstemukng forvolder de tilstodende Lovseiere; saaledes findes
ved Ræsby m ek ubetydelig Strækning paa begge Sider af Aaen,
som af denne Grund nu er en Sump, der i terre Aar hoist giver
nogle Las Siv. Tarupgaards Enge skal især tage megen Skade
af Aaens Lpstcmning. Oftere ere Klager og Sogsmaal forte for
at faae et Flademaal bestemt, men Mölleren er derved knit mere
bleveit befæstet i sine uheldige Rettigheder. Bed Odense Kanals
Anlæg maatte endeel af Næsbyhoveds So afdæmmes for at lægges
tor; Mölleren fik da, som Erstatning, Tilladelse at bygge sig en
hollandff Molle ved Siden af hans ligesaa gode Vandmølle. Havde
den Gang det Offentlige her understøttet det almene Vel, da havde
Molleren let kunnet være holdt skadesløs for Afsavnet af Vandet i
Soen, og Almeeir heden vilde have havt Gavl, ved at faae fri
Disposition over Vaildet.
Lunde Herred er især rig paa Syltenge, der ligesom dani'e
en Indfatning cm Herredets vidtløftige Kyst især ved Odense Fjord.
I Lumby Segn findes ved Anderupgaard en temmelig stor Eng
(21 2br. Land), der dog nu lider meget af Fugtighed, som skal
være en Folge af de Dæmninger, der ere opforte langs med Odense
Kanal. Nogle Enge ved denne Gaard kunne meget beqvemt vandes
fra flere rige hoitliggeude Kilder. Til Lumby findes gode Syltenge,
som ere Byens Stotte; ligeledes nogle gode Smaacnge i Nærheden
as Byen, der vandes ved Gjodningsvandet fra Gaardeile. Disse
ere særdeles givtige og kaldes af Beboerne Malenge. Paa Sletten
betyder Male det samme som Marv, og maassee sammenligner
Bonden Engetts Kraft hermed. Bed Lumby-Thaarup sætte flere
af Bymandene deres Ettgloddee u ti bei- Vand. De have nogle Vand-