Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
56 Vanb. I den nordlige Deel af Sognet sindes langs Kallcur Aa temmelig mange og gode Enge f. Ex. ved Tanggaard. I Kvrup og dtcesbyhovedbrcby har Stavids eller Næsbyhoveds Aa mange Ettge ved dens Bredder, saaledes skal f. Er. en Vottde i Sognet kunne avle indtil 110 Læs Ho, og til Korup Prcestegaard avles fra 40 til 50 Læs. Anen begynder her allerede at vise skadelige H'elger af dens opstemte Lob i Ncesbyhoveds So, dog jo nærmere de,l kommer imod NæSbyhoveds Molle, destostorre bliver dett Skade, som dens Opstemukng forvolder de tilstodende Lovseiere; saaledes findes ved Ræsby m ek ubetydelig Strækning paa begge Sider af Aaen, som af denne Grund nu er en Sump, der i terre Aar hoist giver nogle Las Siv. Tarupgaards Enge skal især tage megen Skade af Aaens Lpstcmning. Oftere ere Klager og Sogsmaal forte for at faae et Flademaal bestemt, men Mölleren er derved knit mere bleveit befæstet i sine uheldige Rettigheder. Bed Odense Kanals Anlæg maatte endeel af Næsbyhoveds So afdæmmes for at lægges tor; Mölleren fik da, som Erstatning, Tilladelse at bygge sig en hollandff Molle ved Siden af hans ligesaa gode Vandmølle. Havde den Gang det Offentlige her understøttet det almene Vel, da havde Molleren let kunnet være holdt skadesløs for Afsavnet af Vandet i Soen, og Almeeir heden vilde have havt Gavl, ved at faae fri Disposition over Vaildet. Lunde Herred er især rig paa Syltenge, der ligesom dani'e en Indfatning cm Herredets vidtløftige Kyst især ved Odense Fjord. I Lumby Segn findes ved Anderupgaard en temmelig stor Eng (21 2br. Land), der dog nu lider meget af Fugtighed, som skal være en Folge af de Dæmninger, der ere opforte langs med Odense Kanal. Nogle Enge ved denne Gaard kunne meget beqvemt vandes fra flere rige hoitliggeude Kilder. Til Lumby findes gode Syltenge, som ere Byens Stotte; ligeledes nogle gode Smaacnge i Nærheden as Byen, der vandes ved Gjodningsvandet fra Gaardeile. Disse ere særdeles givtige og kaldes af Beboerne Malenge. Paa Sletten betyder Male det samme som Marv, og maassee sammenligner Bonden Engetts Kraft hermed. Bed Lumby-Thaarup sætte flere af Bymandene deres Ettgloddee u ti bei- Vand. De have nogle Vand-