Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 moller, som benyttes til at male Vandet af Torvemoserne, hvilket de med det samme lade stromme over Engene. I Dstrup Sogn træffes nogle særdeles frugtbare Enge, der ligge ved et lidet Vandlob, som falder ud i Fjorden ved Hesseloen. Denne Engstrækning fortsættes forbi Dstrup. Til Dstrupgaard vil med Tiden blive en betydelig Mængde Eng, naar en storre Deel af den ittddæmmede Egense Fjord voxer til. Ingen Gaard i Herredet har dog saamange Enge som Hofmansgave. Storstedeleil af disse, omtrent 200 Tdr. Land, ere beffyttede for Saltvandet ved 5 Dæm- ninger, hvoraf den forste sattes 1756 af en Major Lange. De forste Aar efter Inddæmningen gav Engene en meget god Host, formodentlig saalænge der endttu var Saltpartikler i Gelinden; nu ere Saltvandsplanterne forsvundne, og med dem har Engenes Frugtbar- hed aftaget. Disse inddæmmede Enge ere nu meget usikkre, og give i torre Aar et hoist maadeligt Udbytte af Ho, hvortil Aarsagm vel tildeels maa sogeo deri, at Engskorpen hviler paa Strandsand. Til Græsning ere de derimod gode, men det usikkre Udbytte af Ho er stor Ulempe for Gaardens Drift. Tvende Gange efterat nogle af de omtalte Enge ved en Dæmnings Gjennembrud vare blevrie over- stemte med Saltvand i kort Tid, bragte de et Par Aar efter en Hoafgrode, som kunde lignes ved ben, som de bragteAaret efter deres forste Inddæmning. Denne Omstændighed har bragt mig paa den ^ee, at man kunde indrette en Art Overrisling med salt Vaild, som ved Stormflod kunde ledes ind ad smaa Sluser ved Dæmningers Begyndelse, og herfra ledes langs Hoilandct, for saaledes i ubetydelig Mængde at fores over Engene, der alle have Fald imod Midten, hvorfra Vandet let ved Ebbe atter kunde fores ud igjettttem Sluser, ^eg troer, naar man paa rette Maade an- vendte dette, vilde de ittddæmmede Syltcnge altid beholde deres Frugtbarhed. Det er meget usikkert om disse Enge, opbrudte til Agerland, ville i Tidens Længde afgive nogen Afgwde, som kunde svare til Beskatningerne ved deres Dyrkning, da Græsfforpett som nævnt hviler paa Salld. De have nu i Aarhundreder samlet en tyk Grønsvær, der i det miildste frembringer eil god Græsgang, odelægger mait denne, vil den vanskelig kunne tilveiebringes paany. Hvor der derimod