Danmark Og Nordamerika Om Øresund

amerikanske Skibe. Men Danmark vilde være aldeles uberet- tiget til, nden de andre enropæiske Regjeringers Samtykke, at erklære Dstersoen og Adgangen til den for aabent Hav. Danmark kan ikke paa egen Haand foretage Forandring i det Retsforhold, som de ostersoeske Stater, ifolge deres geogra- phiske Beliggenhed og den historiske Udvikling af deres In- teresser, efterhaanden have fastsat for Dstersoen og dens Ind- gange. At Dstersoen allerede i Aarhimdreder er bleven be- tragtet som et lukket Hav, med storre eller mindre Indskrænk- ninger efter de forskjellige Tidspunkter, er ganske vist. Denne Betragtningsmaade er gjentagne Gange bleven Udtalt og haandhævet baade af de Nationers Regjeringer, hvis Lande grændse til Dstersoen, og af andre europæiske Regjeringer. Det har mindre Interesse her at dvæle ved saadanne Trak- tater, som den af 29de Novbr. 1541 mellem Danmark og Frankrig, hvorved Danmark forpligtede sig til at lukke Sundet for Frankrigs Fjender, eller ved Traktaten af 26de Februar 1658 mellem Danmark og Sverrig, ved hvis 3die Artikel Contrahenterne paatoge sig en lignende gjensidig Forpligtelse med Hensyn til en fjendtlig Flaades mulige Indtrængen. Mere fortjener her at ndhæves Conventionen af 9de Marts 1759, hvorved Rusland og Sverrig, til Beskyttelse af Handel og Skibsfart i Dstersoen, vedtoge at yde en forenet Bistand ved Forestillinger eller i fornødent Fald ved Krigsskibe, til hvilken Ende en Station i Nærheden af Sundet fortrinsviis vilde være at indtage. Fremdeles maa det gjenkaldes i Erin- dringen. at, efterat den danfle Regjering i Mai Maaned 1780 paa Gnlnd af de daværende Krigsnroligheder havde erklæret Dstersoen for et luftet Hav, ifolge sin geographifle Beliggen- hed, fandt den franske Regjering Anledning til, nnder 25de s. M., at bifalde den saaledes fremsatte Anskuelse med den Bemærkning, at Kongen af Frankrig betragtede Dstersoen som