Danmark Og Nordamerika Om Øresund

27 Store og Hertug Henrik Love, hvorved den Sidste lovede at forhindre de Soroverier, som de vendiske Folkestammer, der stode nnder hans Overherredomme, ndovede langs de danske Kyster; hvorimod Kongen lovede at ville erlægge 1OOO Mk. Solo til Hertugen (jfr. Snhms Historie, VII, Pag. 23). Hvad de danske Historikere saaledes have antaget om Snndtoldens Oprindelse, er i Almindelighed blevet tiltraadt af Folkerets- lærerne, jvft. Ortolan, Diplomatie de la mer, Paris 1853, 1 T. p. 161, og har endog fundet Anerkjendelse hos saadanne Forfattere, der ingenlunde vare velvilligen stemte mod Dan- mark, see t. Ex. Scherer „Der Snndzoll" Pag. 3. Det vil herfor være ligesaa overraskende som interessant for Nordens Lærde at erfare, at der i Nordamerika er tilvejebragt saa- fuldstændige Oplysninger om Silndtoldens Oprindelse, at man derpaa endog har turdet bygge en Meddelelse fra Præsidenten til Rigets Congres om Nordamerikas Netsforhold til en fremmed Magt. Men da Beviset for Rigtigheden af, hvad Præsidenten saaledes har foredraget for Kongressen, enbnii ikke er blevet meddeelt, vil man see sig nodt til at lade hiin Mtring i Præsidentens Budskab foreløbig ftaae hen som en individuel Conjectm, der ikke har mere at betyde, end enhver anden Gjetning. Da Sammenligningspunktet i Præsidentens Skildring saaledes bortfalder, vil det uden Tvivl være bedst ogsaa at lade Sammenligningen med de barbariske Nover- stater bortfalde — indtil Historien mutigen fluide bringe os et Exempel paa, at en Stat, som troede at være istand dertil, vilde med Magt unddrage en svagere Star det, som tilhorer den ifølge AarhUndreders Hævd og folkeretlig Sanktion. Den nordamerikanske Præsident vil, som han Udtrykker sig, ikke anerkjende Danmarks Berettigelse til at behandle en as Naturens store Soveie som et lukket Hav, hvorimod han paastaaer fri Seilads i Sundet og Belterne for de nord-