Danmark Og Nordamerika Om Øresund

57 at Danmark, Paa hvis Sknldre den aldeles overvejende Deel af den fælleds Statsgjæld blev lagt, og som tillige Uden Godtgjorelse har maattet forrente hele Statsgjælden siden 1ste Januar 1814, er blevet henviist til at soge Vederlag i Snndtoldrettigheden; og at Stormagterne have bifaldet Afstaaelsestraktaten til Kiel og følgelig ogsaa den deri indeholdte Anerkjendelse af Danmarks Toldrettighed i Dresund. Det vil ikke kunne ansces som noget Savn, at der ikke haves formelle Garantiakter med Hensyn til det Punkt, der her nærmest er Tale om, nemlig Snnd- tolden. Der haves det, som er langt bedre end Garantiakter, nemlig selvstændige Traktater, der, som ovenfor viist, stadfæste Danmarks Rettighed til Sundtolden, ved Fornyelse af de længst bestaaende Traktat-Bestemmelser, jvfr. hermed Traktaten af 14de Januar 1814 med Storbrittanien, Artikel 13, samt Traktaten af 8de Febrliar 1814 med Rusland, Artiklerne 2 og 3. Forinden Conventionen af 1ste Sepbr. 1819 bragtes istand, var Handelstraktaten afsluttet med Prenssen, og Dan- marks Sundtoldrettighed havde ved dens 4de Artikel faaet den fornødne Anerkjendelse. Den Tanke, som maa have ledet de hoie Ncgjeringer ved Forholdenes Ordning i Norden paa den antydede Maade, var i og for sig meget naturlig og rimelig. Det var fortriUsviis Handel og Skibsfart, der havde lidt betydelige Skaar tinder Europas Kamp mod Keiser Napoleon den Forste, og det var billigt, at, — naar det kunde lykkes Stormagterne at gjore en Ende paa den Tve- dragt, der i saa mange Aar havde forstyrret Skibsfart og Handelsrore, — de Næringsveje, som ved Fredens Gjenopret- telse bragtes til at opblomstre, gjennem Sundtolden maatte bære en Andeel i de Offre, der vare nødvendige for at tilvejebringe Freden i Norden og i hele Europa. I alt Fald er det efter Udtalelsen af hunt Kongeord afgjort, at Sporgsmaalet om