Danmark Og Nordamerika Om Øresund

58 Dresnndstoldens Dedbliven har været fortrinsviis overvejet under Forhandlingerne i 1814 og 1819, og at der ved de Stormagters Afgjorelse, der havde Verdensfreden at opret- holde, er blevet ydet Danmarks Berettigelse en Anerkjendelse, der kan frembyde Sikkerhed for Danmarks fremtidige Besid- delse af denne Olet. En modsat Forildscetning vilde voldsomt forrykke en af Hjørnestenene for den folkeretlige Afgjorelse af Verdensforholdene i 1814, og særlig for den Fordeling, der linder Storbrittanniens Mægling og med de ovrige Stormag- ters Kundskab i 1819 fandt Sted med Hensyn til det dansk- norske Monarchies Statsgjæld, og hvorved Byrden heraf i fuldkommen Overmaal kastedes paa Danmark. Forakterne til de Afgjorelser, hvorom her er Tale, maae utvivlsomt bære tydeligt Spor af, hvad der indeholdes i Nesnltatcrne. At oplyse Saadant, maa være deres Sag, som have Adgang til Protokoller og Arkiver. Naar man med faa Ord vil samle i een Sinn, hvad i det Foregaaende findes Udviklet, saa kan man antage, at Danmark i en Række af Aarhundreder fra umindelig Tid har været i Besiddelse af Toldrettigheden i Dresundet; at denne Rettighed forlængst og gjentagne Gange er auerkjendt af de Stormagter, der have havt Verdensanliggendernes Af- gjorelse i deres Haand; og at denne Toldrettighed er bragt Danmark i Regning ved Opgjerelsen med Sverrig og Norge af det fælleds dansk-norske Monarchies Statsgjeld. Ifolge Stats-Budgettet for 1855—56 var det danske Monarchies Statsgjæld til 1ste April 1855 anflaaet til et Belob af 123,164,500 Rdl. Enhver, som foler Vigtigheden og Helligheden af denne overordentlig store Statsgjælds noi- agtige Forrentning og Afbetaling, og Enhver, som foler Trykket af denne Byrde paa Stat og Folk, vil efter muligste Evne gjore Sit til, at der med stor OmhU vaages over de