Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

13 Senere vil kunne udarbeides og fremlægges en indgående beskrivelse af sneforholde og sneforbyg- ningsarbeider ved Ofotbanen. Skinneoverbygning. Skinnerne er af stål, vegtig 40 kg. pr. 1. m. Svilledimensioner 2.5 m. X O-25 m- X O-14 m- For 10 m. og 9.5 m.’s skinner anvendes 14 og for 9 m.’s skinner 13 sviller. Sneindbygning ved km. 41 Der er som regel anvendt svævende skjød mellem skjødsvilleine. På en strækning af 1 km. er svævende skjød anordnet på 1 sville gjennem en forsænkning i underlagspladen; man opnår her- ved en særdeles solid skjød i længde- og tverret- ning med nogen elasticitet over skjøden. Det er for tidlig allerede nu at udtale sig erfaringsmæssig om systemet. Der er som regel anvendt pukbaHast af hånd- slået sten, kult, til O.23 m. over formationsplanet og forøvrigt maskinpukket sten af indtil 6 cm.’s tvermål. Omkostningerne ved maskinpukning an- drager til kr. 3.00 pr. m.3 Stenknuserne er således indrettet, at dampma- skinen trækker sten materialet, der skal pukkes, efter et skråplan til knusetrakten. Den færdige puksten tømmes fra stenknuseren i under denne stående Decauvillevogne af særskilt kon- struktion. Disse vogne, der har skråtliggende bund, fremkjøres på det permanente skinnespor, og idet stængselet foran den lavere del åbnes, forskyves vognen på sporet og tømmes efterhånden. Anordningen har vist sig særdeles hensigts- mæssig, men man må have god tid til ballasteringen. De regnskabsmæssige resultater for Ofotbanens anlæg vil kunne foreligge i løbet af indeværende år. Forinden jeg slutter foredraget vil jeg udtale en tak til den række ingeniører, som under van- skelige forholde har bragt Ofotbanen til fuldførelse i kontraktmæssig tid; navnlig skal jeg nævne den ledende ingeniør for anlægget, overingeniør Wiull, som på en udmerket måde har fremmet arbeiderne. Som motto til foredraget om Ofotbanens byg- ning vil jeg vælge: Skjødsvilleine anbringes i O.25 m.’s afstand fra skinnernes ender, regnet til svillernes midte, de øvrige fordeles med lige store af- stande mellem svillerne. Der anvendes kileformige un- derlagsplader. Skinnerne fæstes til svillerne ved hagebolte med 3-kantede mut- tere på undersiden. Disse er op- adbøiet i hjørnerne, så at de ved tiiskruningen sætter sig fast i veden. På de to midtre sviller er kortlasker fastskruet til skinne- stilken; disse lasker holdes ved indhak fast til underlagsplade og sville, således at skinnerne på midten ikke kan forskyves i længderetningen. Herved opnåes, at forlængelse eller forkortelse ved temperaturforandringer må fordeles på nærmestliggende skjø- der. Desuden hindres skinne- vandring ved anordningen. Med forenede kræfter!