Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

linjens tracé angivet de første 23 km. fra Narvik, krævedes dog detaljerede undersøgelser med plan- lægning og overslagsberegning også for denne stræk- ning og liel ny undersøgelse på strækningen mellem Hundalen og Éiksgrænsen, idet på denne strækning den oprindelige tracé helt måtte forlades. Af hen- syn bl. a. til fortskjellige forandringer under detalj- behandlingen også på strækningen mellem Narvik og Hundalen, krævedes således i det hele en detal- jeret planlægning som ved et nyt anlæg. Der valgtes således en minimums-kurveradius af 300 m. mod tidligere 260 m. og rummeligere normalprofiler; man undgik for banens transport- evne ugunstig modstigning i retning mod Narvik, foretog tracéforandringer efter militære krav og af hensyn til banens sikkerhed mod stensprang og sneskred ved indlægning i tunneler, og som en af de væsentligere forandringer må nævnes en helt ny anordning af stationsanlægget i Narvik med forgre- ning til Narvik navn (Fagernes), idet der anord- nedes særskilte anlæg for banens trafik udenfor malmtrafiken. Detaljundersøgelser med planlægning og over- slagsberegning var derfor nødvendig, for noget forslag til arbeidsdrift i større udstrækning kunde frem- lægges for statsmyndighederne. Såvel 1898 som 1899 medgik derfor til under- søgelser og forberedende arbeider, og først våren 1900 kunde endelig plan forelægges statsmyndig- hederne. Man havde imidlertid tidligere erholdt tilla- delse til påbegyndelse af arbeidet på strækningen nærmest Narvik, ca. 8 km., hvor planeringen fra den første anlægsperiode for en større del var fuld- ført, og ligeledes fik man tidligere påbegyndt nogen arbeidsdritt i partiet ved Hundalselven. Arbeidsdrift over hele linjen og navnlig på høifjeldet kunde først påbegyndes sommeren 1900; man havde da også ordnet sig med transportveie og arbeider barak ker, der måtte bygges for en arbeids- styrke af ca. 1600 mand; man havde herved væ- sentlig nytte af de under den tidligere arbeidsperiode opførte jordhytter og transportveie, der navnlig var til stor hjælp under planlægningen og arbeidsdriften i sin forste begyndelse, idet Ofotbanen fører gjennem helt ubeboede fjeldtrakter. Banens beliggenhed, tracé og bebyggelse. Bestemmende for banens endepunkt liar været de gunstige havneforhold i Narvikbugten, ligesom også terrainforholdene omkring denne byder på gunstige betingelser for de forskjellige anordninger til malmudskibningen, som er det oprindelige grundlag for banens anlæg. Ved siden heraf har man på den P/a km. søndenfor beliggende Fagernesodde ved indløbet til Beisfjorden gunstige betingelser for anlæg for al anden trafik; såvel liavne- som terrainforhold er også her vel skikket for en større udvikling. Stationen hvorfra udgår forgreninger til spor- anordningerne m. v. såvel for malmtrafiken ved Narvikbugten, som for anden trafik på Fagernes- odden, har fået navnet Narvik efter selve by^n mellem stationen og Narvikbugten, der er opbygget under den sidste arbeidsperiode. Anlægget Narvikbugten novbr. 1902 (seet fra jernbanens administrationsbolig).