Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

17 Saadanne Sikkerhedsstykker findes foruden i Centralstationen ogsaa paa en Mængde Steder i Ledningerne saavel i Gaderne som inde i Husene. Skjødnings- kassernes Laag gjensmeltes med en lignende Isolationsmasse som Rørene, men ere forøvrigt konstruerede saaledes, at de uden stort Besvær kunne aftages for Eftersyn, Reparationer m. m. Rørene ere overalt nedlagte paa den ene Side af Gadernes Kjørebane ca. % til ’/3 Meter fra Trottoirkanten og 0,6 Meter dybt. Dimensioneringen af Ledningerne er foretaget saaledes, at Spændingen skulde være den samme over det hele Net, naar alle Lamper ere brændende. Efter det af Edison for dette Net valgte System, erholder Ledningerne til de fjernest liggende Tilførselspiinkter samt de nærmest disse værende Hovedled- ninger de største Dimensioner. Som Maximum er der beregnet 3 Ampére Strømstyrke for hver mm2 Tværsnit. De ydre Dimensioner af Jernrørene va- riére mellem 1 og 372 Tomme, altsaa meget smaa Dimensioner sammenlignet med Vand- og Gasledningsrør. Kostendet af Kablerne er alligevel overordent- lig høit, hvilket hidrører fra det kostbare Material, Kobber, og de temmelig betydelige Fabrikationsomkostninger. Den samlede Længde af de i Gaderne nedlagte Kabler udgjør ca. 25 Kilometer. Med Hensyn til Varigheden af Isolationen ved denne Slags Kabler har mange fremragende Elektrikere fremholdt store Betænkeligheder, og der har været forudsagt, at de ikke vilde kunne bruges mere end nogle faa Aar. Nøi- agtige Undersøgelser af Ledningsnettets nuværende Isolationstilstand har. saa- vidt mig bekjendt, endnu ikke været offentliggjorte, hvorimod der i Fagskrifter har været meddelt høist modstridende Opfatninger; saaledes har der endog været paastaaet, at Isolationen med Aarene har forbedret sig. Jeg fik det Indtryk, at Ledningerne har krævet meget store Reparationsomkostninger, og at der manglede ikke lidet med Hensyn til Isolationen. Hvad der dog taler til Gunst for Systemet, er den Omstændighed, at Edisonkompaniet fremdeles an- vender det overalt i Amerika, trods at de i Europa anvendte Kabler ere be- tydelig billigere. Stationen toges i Brug Høsten 1882 med ca. 1 000 indstallerede Lam- per i 60 forskjellige Huse. Antallet af Konsumenter øgedes saa hurtig, at der Høsten 1883 var i Brug 8 940 Lamper i 447 Huse. Nogle Maaneder senere var Lampeantallet ca. 13 000, og blev der da foreløbig nægtet flere Leverancer, skjønt Anlægget var beregnet paa 16 000 Lamper. Aarsagen hertil har for- mentlig lagt i, at man ikke paa Forhaand havde beregnet, at et saa stort An- tal, nemlig ca. to Trediedele af Lamperne, vilde komme til at bi’ænde samtidig. Prisen for Leie af Lamper beregnes efter 1 Dollar pr. 1 000 Lystimer, hvilket tilsvarer for en 10 Lys,s Lampe 1 Cent pr. Time og for en 16 Lys’s Lampe 1,6 Cent. Lamperne holdes af Kompaniet, saaledes at dette anskaffer nye Lamper, naar de bliver dunkle af Brugen eller naar Kultraaden i Lampen brister. Kompaniet anlægger Ledningerne indtil Husvæggen, medens Huseieren eller Leieren bekoster Ledningsnettet indeni Huset. Betalingen for Brugen af Lys erlægges eftei’ Beregninger udførte af Kompaniets dertil ansatte Kontrol- lører, idet der for hver Konsument er opsat en Edisons Elektricitetsmaaler. Denne bestaar af et elektrolytisk Apparat, hvorigjennem qii vis liden Del af den elektriske Strøm tvinges til at passere, hvorved der udfældes Zink paa en Metalplade. Denne Metalplade, som paa Forhaand er nøiagtig veiet, tages med visse Mellemrum hjem til et Kontrolkontor, hvor Forøgelsen i dens Vægt bliver undersøgt og opnoteret, Pladen renskrabet, afveiet og atter anbragt i Maaleren. Den forbrugte Strøm staar i nøiagtig Forhold til den udfældte Zink og kan paa denne Maade beregnes. Den ovennævnte Pris af 1,6 Cent pr. Time for en 16 Lys’s Lampe var oprindelig normeret saaledes, at den skulde være ca. en Fjerdepart høiere end 3